Svar: Vænnet til barnevogn
Kære Joan
Tak for dit brev og tillykke med den lille pige - og velkommen til :)
Det lyder som om, at I har haft et langvarigt fødselsforløb, og at jeres datter i forbindelse med dette måske har fået lidt problemer.. måske har hun stået skævt i dit bækken, og du nævner blandt andet, at hun er født med cup.. og jeg tænker, at hun måske har haft lidt hovedpine og/eller problemer med sin nakkemuskulatur - og af den grund grædt meget og haft svært ved at sove. I hvert fald har det hjulpet til langt mere ro, at i har fået hendes behandlet af en kraniosakral terapeut. Så langt så godt.
Det er rigtig godt, at I oplever hende betydelige gladere og smilende nu. Det er også rigtig godt, at du supplerer med flaske, da det er tydeligt, at hun tager på af dette og trives med det :) Det giver naturligt også dig en ro at vide, hvor meget hun har spist, ligesom far og andre får mulighed for at komme lidt mere på banen og du kan få lidt tid til dig selv. Det er naturligt dejligt, at far kan tage over sidst på dagen, hvor lillepigen har grædt mest :)
Det er også rigtig godt, at I vælger at bruge slyngevuggen, da I oplever, at dette giver hende ro og at hun i den kan sove et længere søvnstræk - især hvis hun er i konstant bevægelse. Det vil naturligvis være rigtig godt hvis I kan forsøge gradvist at komme ud over at hun skal være i konstant bevægelse for at sove, for det bliver naturligt sværere og sværere at tilbyde hende dette og det vil på sigt være en dårlig søvnassociation for jer alle. Men det er en balance, for lige nu skal I naturligvis også gøre det, som I fornemmer virker og som giver hende den søvn hun har behov for - og den ro, som I forældre har behov for....
Det er en god idé at bruge barnevognen, så hun også vænnes til at sove i den, og det er helt okay, at du lige nu er nødt til at gå lidt længere tur med hende, for at holde hende sovende. Det er fint, at du forsøger med barnevognen enten formiddag og eftermiddag og så putter hende i slyngevuggen midt på dagen. Det vil netop være fint med 3 lure dagligt nu og en sådan rytme må du meget gerne arbejde på at få indført... Hun behøver ikke sove 3 lange lure, det er helt okay, hvis den ene lur er en længere lur og de to øvrige lure er kortere lure. Sover hun meget korte lure, har hun måske brug for en 4. lur og det er også helt okay :)
Jeg vil anbefale dig, at du nogle gange lægger dig med hende og ammer hende i søvn i din seng. Jeg får lidt på fornemmelsen, at du er lidt bange for at give hende dårlige vaner og ...
... derfor helst ikke vil amme hende i søvn - men det kan være en fordel, fordi hun på den måde lærer at falde i søvn liggende stille, men stadig får din nærhed og tætte kontakt og kan mærke, at hun ikke er alene. Du kan blive liggende hos hende, og når hun så efter måske 30 minutter viser tegn på at ville vågne op, så kan du være klar med brystet og hjælpe hende videre ind i søvnen igen - det er helt okay, at gøre det på denne måde, når hun ikke er ældre.
Jeg vil også anbefale dig, at du forsøger at give hende flaske, som en fast del af hendes putteritual, og lige før hun skal sove. Og hun må gerne falde i søvn med flasken.. På sigt skal du naturligvis arbejde på, at hun slipper flasken før hun sover helt - men igen, det er rigtig godt, hvis hun med flasken kan puttes i sin barnevogn og finde roen der og på den måde lærer at barnevognen er et trygt og dejligt sted at sove. Du beskriver, at hun ikke vil hverken ligge eller sove i vognen, og at du har forsøgt alt - svøbe, sovepose, lift og uden lift, ulddragt, dyne, barnevognsbog, uro.. det gør, at hun kan ligge i 5-10 minutter og kikke, men herefter bliver hun ked af det - og jeg tænker, at det er fordi hun mangler mælken at sove på.
Hvis du eleverer hendes hovedgærde lidt ved at komme en lille pude eller et sammenrullet håndklæde ind under madrassen i hovedenden, så hun ligger lidt højere med hovedet, så kan du give hende flasken direkte i vognen og lade hende falde til ro og i søvn på denne måde. Du kan stå ved hende, lade hende mærke dine hænder på hendes krop og med mælken på den måde få hende til at koble fra og lulle hende ind i søvnen.
Ved at lade flasken indgå som en fast del af putteritualet og give den direkte, hvor hun skal sove, så kommer du væk fra, at hun ligger og bliver ked af det og ikke kan overgive sig. Det sikrer samtidig, at hun kan sove et lidt længere søvnstræk, før hun naturligt vågner og har brug for mælk igen. Hun lærer at forbinde barnevognen med noget trygt, dejligt og rart - og med at sove. Og du kommer også væk fra at hun skal køres igen og igen og holdes konstant i bevægelse for at kunne sove.
Som jeg læser dit brev, så opstår en del af jeres udfordringer lige nu, fordi hun er for vågen, når hun puttes. Samtidig er hun naturligt afhængig af bevægelse for at kunne overgive sig til søvnen. Det er en fordel, at hun får flaske, fordi den netop kan gives i vognen og kan være det som hjælper hende (og dig) videre :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.

