Annonce

Annonce

Brev:

Amning/ammestrejke


27. februar 2020

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Amning/ammestrejke

Kære Helen

Jeg har en søn på 4 måneder, som jeg har fuldammet de første 3 måneder (gennem kolik) uden problemer. I forbindelse med 3 måneders vaccination bliver ham efterfølgende syg med virusinfektion og har feber on/off i 8 dage. I forbindelse med både vaccine og efterfølgende sygdom spiste han mindre og var “gal” på brystet. Jeg havde pludselig mindre mælk, og der blev startet en dum cirkel. Jeg havde i samme periode menstruation for første gang, og da den stoppede igen, kom mælken stille og roligt tilbage igen, og han var ikke længere syg og ej heller gal på brystet.

Ugen efter fik jeg opsat hormonspiral og SÅ startede hele affæren igen - sur baby, mindre mælk osv. Jeg fik fjernet spiralen igen for 1 uge siden, fik efterfølgende menstruation, som nu er næsten stoppet. MEN - Han er helt hysterisk omkring måltiderne - han får ikke engang fat i brystet, før han skriger, - også selvom jeg har mælk til ham. Jeg har endnu ikke nok, men der er 100-150 ml, hvis jeg pumper ud.
Vi supplerer på flaske, som også er en kamp hver gang - man skal “snyde” ham til at spise. Så min opfattelse er ikke, at han foretrækker flasken fremfor brystet.

Han er en meget ...


Annonce

... hidsig baby og siger til og fra med meget bestemt tone. Han har aldrig været en baby, der kunne trøstes ved brystet eller lå og hyggede sig der. Han er der kun for at spise! Det er derfor også svært at få han til at øge min produktion, for hvis han har spist det der var, så gider han ikke ligge der mere. Han kan heller ikke lægges til oftere, for hvis han ikke er sulten, skal han bestemt ikke ligge der!

Jeg aner ikke mit levende råd pt, fordi måltiderne er sådan en kamp - jeg har mest lyst til at stoppe med amme-showet og nøjes med flaske. Han er super frustreret og helt hysterisk, og jeg bliver så irriteret og ked af det.

Hvad kan jeg gøre, for at stoppe den onde cirkel??

Amning er pt således: Jeg prøver at lægge ham til - stopper hvis han skriger - får ro på og venter lidt tid - prøver igen, osv osv. I nogle tilfælde lykkes det ikke efter 1 time (måske mere), hvorefter jeg giver op, og snyder ham til flasken og pumper ud efterfølgende. Men det er jo ikke holdbart i længden. Hvis han tager fat, får han begge bryster og efterfølgende flaske, hvis han ikke virker mæt!

Håber det hele giver mening og at du måske har et godt råd!

Med venlig hilsen
Lea

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Æbler og æblemos

Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.

Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...

Læs mere i Babylex

Fed creme til børneeksem

Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.

Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Hvor blev jeg glad for, at du også mener, at min moderlige intuition har noget på sig. At få at vide at ens intuition kan være ok, giver selvtillid. Giver troen på, at man godt kan finde ud af at være mor...

TAK, Lene


Annonce