Annonce

Annonce

Svar: Søskende kærlighed


9. marts 2020

Kategori:
Alder:
3 år, 8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Hej med dig

Tak for dit brev og meget fine beskrivelse af jeres storebror og hans reaktioner i forhold til lillesøster :)

Det er fuldstændig normalt, at han reagerer - det er faktisk et sundhedstegn, at han reagerer som han gør, og det lyder som om, at du håndterer det super fint! Det er rigtig godt, at du har prioriteret alenetid sammen med jeres dreng, så han oplever, at han stadig bliver set, mødt, lyttet til - at der stadig er plads til ham osv. Han har rigtig meget brug for "dig og mig" - sammen med dig :)

Der er rigtig mange følelser i spil, når vi bringer en lille ny baby ind i familien. Man sammenligner det med, at din mand kom hjem med en ny kvinde og sagde "hende elsker jeg, hun skal bo her hos os, hun skal sove i soveværelset, og hende skal du også elske". Hvis du forestiller dig denne situation, så ville det bringe rigtig mange følelser op i dig - og nogle gange ville du måske have lyst til at slå hende, skubbe hende ned af sofaen, nive hende eller lignende... og det forklarer, hvorfor jeres dreng nogle gange "er lidt fysisk voldsom" overfor lillesøster. Han ved godt, at det er forkert og han ønsker ikke at gøre hende ondt. Derfor er det også bamsen, som får skylden...

Selvom han er 3.5 år gammel nu, og er rigtig god til at tale og har et stort ordforråd, så er han stadig så lille, at han ikke er i stand til at sætte ord på sine følelser. Han kan godt sige "du er dum" eller lignende - det er faktisk super flot, at han kan sige "hvorfor må hun låne min mor?" - det er jo et rigtig godt spørgsmål at stille :) Men han kan naturligt ikke sige, at han er bange for, om du stadig elsker ham lige så højt som før eller at han måske ikke føler, at han altid er den foretrukne. Pludselig skal han dele dig med lillesøster og hun er en rival til din (og fars) kærlighed.

Man siger, at børn har især 3 store følelser i denne situation - det er sorg, vrede og angst. Sorgen går på, at han har mistet det at have jer for sig selv. Vreden går på, at han er sat i denne situation, og angsten går på, at han er bange for, at I vil elske lillesøster højere end I elsker ham...

At det er sværere nu skyldes, at hun bliver mere og mere selvstændig og gør mere og mere bevist opmærksom på sigt selv. Hun fylder langt mere i hverdagen. Hun smiler til alt og alle, charmerer - og alle smiler tilbage, pludrer med hende, kikker på hende, reagerer på hende... og han står ved siden af og kikker på...

Hun kravler også nu, hun ligger ikke længere stille, hvor hun er lagt, men bevæger sig stille og roligt mere og mere rundt. Det jubler I også over, hvilket han naturligt hører, fornemmer og ser.. og samtidig kan hun nu få fat i hans legetøj. Hun får fat i hans ting, ting som han naturligt ser som sit og som han ikke har lyst til at dele - og det skal han heller ikke altid... Det er vigtigt, at han har ting, som kun er hans :)

Det er rigtig godt, at du har fokus på alt det gode han gør - og mindre fokus på det, som han gør forkert. Bliv endelig ved med at sige hvad han må gøre, i ...


Annonce

... stedet for hvad han ikke må gøre. Sæt ord på, når han gør noget godt, så han direkte hører, hvad det er du gerne vil have mere af. Vær også meget konkret, når du roser ham - i stedet for at sige "tak for hjælpen", så er det rigtig godt, hvis du kan sige "tak fordi du hjælper mig med ...", så han ved præcist, hvad det er, som gør dig glad.

Det er også rigtig godt, hvis du kan sætte ord på, hvad der gør ham til noget særligt, og at han betyder noget ganske særligt for dig. Det er vigtigt at sætte ord på nogle af de ting, som netop adskiller ham fra lillesøster, så han direkte hører, hvad det er han kan, og hvorfor han stadig har rigtig stor betydning for jer.

Det kan være godt at tale med ham om og vise ham billeder og små filmklip fra dengang han var en lille baby. Fortælle historier om sjove ting han sagde eller gjorde, og hvor han får en fornemmelse af, at I også syntes at han var lige så sjov og sød som I (og andre) synes lillesøster er - og samtidig også sætte ord på alt det, han har lært og kan, som hun naturligt ikke kan endnu.

I må gerne inddrage ham i de forskellige ting i hverdagen, som han naturligt kan, så det på den måde også bliver tydeligt, hvad han kan byde ind med - og han igen føler, at han har en særlig rolle i jeres familie. Det er også helt okay, at I ikke altid gør ting sammen alle fire, men at han nogle gange tager med mor i biografen, er med til at vaske cykel/bil, er med til at lave mad osv. Fordi det er ting, som han kan - og som lillesøster er for lille til. Samtidig med at I naturligt skal anerkende, at han nogle gange også kan have behov for at føle sig lidt lille og måske gerne vil have hjælp til forskellige ting - som han ser at lillesøster får hjælp til :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Man kan købe en "legetøjstester", det er en ganske simpel plastikbeholder. Legetøj som kan være i den beholder er for små til børn under 3 år. Den kan derfor bruges til at inddrage ham, hvis han f.eks. har legoklodser eller andet, som lillesøster ikke må lege med. Hvis legetøj, klodser og lignende kan være i beholderen er det rigtig godt, at han tager dem fra hende :)

Det er naturligvis helt okay, at du stopper ham og forklarer ham, at han ikke må gøre hende ondt. Hvis han bevidst slår ud efter hende, sætter sig eller træder på hende, så skal du naturligvis stoppe ham og han skal vide at det må han ikke. Du kan f.eks. sige "Det gør ondt og man må aldrig gøre noget, som gør ondt på andre". Men, det er vigtigt, at han ikke føler sig forkert - det er ikke ham, som er forkert, det er det han gør, som er forkert. Og jo mere han generelt føler sig set og mødt, jo mere han mærker, at I stadig er der for ham og at lillesøster aldrig kan tage hans plads, jo mere han føler sig som noget særligt - jo mere nedsættes hans behov for "at være efter" hende :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)

Læs også meget gerne min bog "Helens bog om børn og opdragelse" - i den er der også et kapitel som søskende, og hvordan vi kan hjælpe vores børn med at få et godt søskendeforhold :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Barselsbesøg

I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.

Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...

Læs mere i Babylex

Smile

Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!

Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.

Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.

Jo mere du kan smile, pludre og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!

Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.

Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!


Annonce