Brev:
Lillebror uden ble

Hej Helen
Jeg håber, du og dine er raske.
I denne karantænetid er vi hjemme alle fire – storesøster, lillebror, far og jeg – og de voksne arbejder sideløbende med modellervoks, leg i haven mm. Desværre har vi begge travle jobs, så der er ikke så god tid til struktureret hjemmeskole. Men vi klarer det så godt vi kan.
Vi tænkte, at vi ville udnytte tiden sammen med vores børn til blandt andet at få skik på eksempelvis lillebrors ble. Han kan godt sidde på toilettet men foretrækker bleen. Og selvom vi har alverdens smarte underbukser med yndlingsheltene, protesterer han hver gang, han får dem på og siger selv, at han hellere vil have ble på.
Aftalen er, at får ble på om natten, og den er meget tung om morgenen, så vi skifter, og så sidder han på toilettet og tisser. Og hvis det er meget tidligt, får han en ny ble på, fordi han går omkring og leger, inden vi andre står op. Og her beder han selv om at få den skiftet, når han har tisset.
Resten af dagen har han underbukser på, og vi sørger for, at han kommer på toilettet cirka hver 2-3 timer. Men, selvom han lige har siddet på ...
... toilettet, kan han godt komme en halv time efter med tis / lort i underbukserne. Her taler vi så om, at han skal huske at sige til, inden han skal tisse. Og han genfortæller flot og LOVER at sige til INDEN næste gang. Men han gør det ikke. Han kommer lige efter og siger, at han skal tisse. Og så taler vi igen om, at han skal komme inden, og det lover han 😊
Vi har sat en tegning med et meget enkelt skema op på hans dør, og her krydser vi af, hvor mange dage han har haft underbukser på (6 indtil videre), og vi har lovet ham en ting fra BR (når vi må gå udenfor igen), når han har 14 krydser. Giver det mening? Eller er han for lille til den slags?
Vi taler om det, og han synes, det er spændende, men han vil hellere bare have bleen på.
Ind imellem er vi heldige og rammer de rigtige tidspunkter, så han både laver stort og småt på toilettet. Men han har gerne 2-4 uheld om dagen (fra kl. 8 til 19).
Skal vi fortsætte? Er der noget, vi kan gøre anderledes? Er han måske bare ikke helt klar?
Stort tak på forhånd. Vi glæder os meget til at høre dine tanker.
Kærlig hilsen
L.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.
Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.
Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...
Jern - jerntilskud præmatur
Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:
Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder
Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.
Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.