Svar: Hvor meget skal man tumle?
Kære M
Tak for dit brev og dejligt at høre, at du synes jeg plejer at give konkrete svar :) Det er dog meget svært at give helt konkrete retningslinjer for, hvor meget man skal tumle med sit barn...
Det skal helst komme naturligt, når man tumler. Det skal være sjovt, hyggeligt og rart for både barn og forældre, og det er vigtigt, at du hele tiden aflæser, hvordan din dreng reagerer, på det du og han gør sammen. Det nytter derfor ikke, at du giver ham ture med hovedet nedad 5 gange, hvis han tydeligvis ikke bryder sig om dette, så er det måske fint at forsøge 1-2 gange, indtil han er mere tryg ved det. Modsat, kan du også gøre det flere gange, hvis han synes det er rigtig sjovt, og I begge nyder det...
Du skal forsøge at se døgnet inddelt i vågne aktive perioder og perioder, hvor I så kobler fra, finder roen og hjælper ham til at sove. Dagen skal helst bestå af forskellige former for aktivitet og leg - så I både tumler, triller, øver motoriske lege og også synger, læser bøger osv. Ligesom der naturligt også vil være måltider, bad og lignende, som er gode aktiviteter - og så skal der også være plads til, at han nogle gange hygger sig og leger for sig selv.. hvor du blot er i nærheden, men ikke er ...
... direkte på ham.
Tumlelege er vigtige, de styrker hans motoriske udvikling, styrker hans nervesystem, hans sanseapparat - og de giver også gåpåmod, hvilket er vigtigt. Men det skal naturligt være i en balance med alle mulige andre former for stimuli, som også er vigtige. Og du skal vurdere, hvormeget din dreng synes er sjovt, og hvad han virker til at nyde og have behov for.
Du skal også hele tiden ændre måden I tumler og leger på, så det I gør sammen passer til din drengs alder og udvikling. For børn i 12-18 måneders alderen er det f.eks. ofte støtte i at rejse sig og begynde at gå, tage de første skridt på egen hånd. Det er at øve motoriske færdigheder med kroppen - kravle, skubbe, trække, øve sin balance, danse til musik.. Det er også at spise selv, øve sig i at spise med fingrene, med gaffel og hen af vejen med en ske, at kunne drikke af en kop. Ligesom sproget skal stimuleres og støttes, så ordforrådet og lysten til at tale hele tiden udvikles... Når det er sagt, må I naturligvis også meget gerne stadig lave forskellige brydekampe med ham, gynge ham, svinge ham, slå koldbøtter osv. Jo mere jo bedre, så længe han kan lide det :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Fødetaske
En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.
Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.

