Annonce

Annonce

Svar: Fra modermælkserstatning til komælk


23. marts 2020

Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Mette

Tak for dit brev og fine spørgsmål om mælk :)

Modermælkserstatning anbefales til børn indtil 1 års alderen, og herefter kan barnet gå over til at få letmælk af en kop (ved 12 måneder max 100 ml). Modermælkserstatning er sammensat, så det kan dække det helt lille barns behov for mælk - hvis mor ikke ammer - og indeholder den mængde protein og de næringsstoffer, som det lille barn har behov for.

Efter 1 års alderen, så vil barnet kunne spise almindelig varieret kost og vil naturligt få sit behov for f.eks. protein, jern og andre næringsstoffer dækket via kød, fisk, ost, kornprodukter... Der er ingen grund til at give barnet modermælkserstatning - det er kun børn, som har mælkeallergi, der har brug for en specielerstatning i længere tid.

I nogle lande bruger man det som kaldes juniormælk eller "growing-up milk". Disse markedsføres ofte til børn i 1-3 års alderen, og de er ofte beriget med ekstra vitaminer og flerumættede fedtsyrer som f.eks. DHA. I Danmark anbefales dette ikke. De undersøgelser der er lavet viser ikke behov for, at man giver denne form for mælk, da barnets behov for næringstoffer dækkes rigtig fint af andre fødevarer.

Der er således ingen grund til, at I fortsætter med modermælkserstatning ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt, det vil være bedre, at I giver jeres dreng mad, som tager udgangspunkt i den mad, som I spiser. Han vil derudover naturligt have stor glæde af at opleve, at han kan ...


Annonce

... spise og drikke det samme som I andre - det er netop vigtigt for at forebygge kræsenhed, at måltidet på den måde er en fælles ting.

De fleste børn stopper helt med flasken i 13-15 måneders alderen, så det kan godt være, at jeres dreng har brug for sin flaske før putning om aftenen lidt endnu. Stille og roligt kan denne flaske dog trappes ud, og i stedet kan han tilbydes en godnatgrød og lidt letmælk af en kop.

Hvis jeres dreng får 350 ml mælk i døgnet, så lever kosten lettere op til anbefalingerne, fordi mælk bidrager til en række næringsstoffer til den samlede kost. I de 350 ml indgår f.eks. også surmælksprodukt som A38 eller lidt yoghurt. Han bør ikke få surmælksprodukter med højt proteinindhold som f.eks. skyr, ymer og ylette, før han er 2 år gammel. Og I bør også begrænse produkter med højt frugt- og sukkerindhold. Det er bedre at vælge et neutralt produkt og selv tilsætte frugt og bær.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Han kan med fordel tilbydes et glas mælk sammen med sin morgenmad og igen til aften og/eller godnatmaden. Derudover kan han tilbydes en portion surmælksprodukt f.eks. om eftermiddagen, og så vil der stadig ofte også indgå mælk i eller på grød, ligesom han også kan spise f.eks. sovs. På den måde når han op på de 350 ml. Indtaget bør ikke overstige 500 ml. Og han vil stadig skulle drikke vand til sin frokost og sine mellemmåltider - og som tørstslukker derimellem :)

Håber ovenstående giver lidt klarhed :)

Fortsat god appetit :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Navle

Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.

Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...

Læs mere i Babylex

Søskende

Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:

- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine altid venlige svar - de giver os noget at tænke over - og lidt ro til det bekymrede moderhjerte ...

Mor til Magnus 15 måneder


Annonce