Annonce

Annonce

Svar: Motorisk udvikling - pige 9,5 måned


24. marts 2020

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Mor

Tak for dit brev og fine spørgsmål omkring motorisk udvikling, kravle og sidde :)

Jeres datter lyder til at være rigtig god til at krybe og kan som en "lille soldat" bevæge sig hen over gulvet, det der kan kaldes for initial kravlestilling. Hun er også rigtig godt igang med at finde ud af at kravle, hun formår at lægge sig op i kravlestilling, hvor hun ligger og rokker frem og tilbage - men hun har endnu ikke helt knækket koden.. det kommer :)

I må dog meget gerne hjælpe hende med at rokke, når hun ligger på alle fire. Det er netop fra den rokkende/vippende stilling, at hun stille og roligt finder ud af at flytte arme og ben fremad, finder styrken og pludselig finder ud af teknikken. I kan med fordel sætte jer bag ved hende, så hun presser sine fodsåler mod jeres knæ, og I kan så støtte hende i livet og hjælpe hende med at rokke/vippe :)

Hvis I har glatte gulve, og det er svært for hende at stå fast, så kan I forsøge med knæbeskyttere eller strømpebukser med skridsikre dutter - se f.eks. gobabygo som er et dansk firma, der laver skridsikre kravlestrømper :)

Med hensyn til at sidde, så må jeres datter gerne sidde i høj stol, når hun spiser, eller når hun skal følge med i, hvad I laver, når I f.eks. er igang med at tilberede mad. Hun må også gerne sidde op i sin barnevogn, når I triller ture, og det vil være rigtig dejligt for hende, at hun på den måde kan følge med, og I kan småsludre om ting, som I triller forbi, så I deler disse oplevelser og får sat lidt sprog på :) I kan elevere ryglænet, så hun kan læne sig tilbage, når hun bliver træt i ryggen, og hun må også gerne sidde og holde fast i siden af barnevognen, hvis hun gerne vil det :)

I må også gerne sidde med hende på gulvet imellem jeres ben og kan på den måde trille ...


Annonce

... bold til hinanden. Hun skal sidde med benene bøjet og knæene ud til siden (og ikke strakte ben), så hun på den måde har en lidt større flade at sidde på, og så vil hun netop øve balancen (som du selv nævner) ved at bruge sine hænder og arme.

Hun må også gerne sidde i en babygynge af den slags, hvor hun sidder trygt i et sæde, og I gynger frem og tilbage - hoppegynge anbefales ikke. Og hun vil sandsynligvis elske at kunne blive gynget udenfor...

Det kan være lidt for koldt at sidde i en sandkasse og på jorden, selvom hun har flyverdragt på.. og hun vil sandsynligvis stadig kunne tilte let, så her vil det være bedre at lade hende sidde, når hun bliver lidt ældre og varmen får lidt mere magt :)


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Så.. hun må med den alder hun har gerne sættes op og vil kunne sidde alene uden støtte - kortvarigt i starten og efterhånden i længere tid. I begyndelsen bruger hun den ene eller begge arme til at holde balancen, men stille og roligt får hun større og større styrke i ryg, mave og ben, så hun kan sidde og lege med forskelligt legetøj på gulvet, dreje sig omkring, kigge bagud osv. uden at miste balancen.

Der går dog lang tid før hun kan begynde at rejse sig fra liggende stilling eller kan komme fra liggende stilling til siddende stilling... disse bevægelser kræver tid og stor styrke i både underkrop og ben. Fra at være "placeret siddende" kommer hun til "autonom siddende" og altså i stand til selv at placere sig i siddende stilling fra andre stillinger, men det er ikke endnu. Og du behøver således ikke vente på, at hun selv kan komme op i siddende stilling, før du f.eks. sætter hende i barnevognen, når I kører tur :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - og ønsker jer rigtig mange gode siddeture i barnevognen - udnyt endelig det gode vejr til det :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Diarré

Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.

Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...

Læs mere i Babylex

Pethidin ved fødsel

Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.

Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.

De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!

Tak fra drengens forældre


Annonce