Svar: Amning - 3 mdr. pige
Kære Carina
Tak for dit brev og dejligt at høre, at du kunne bruge mit sidste svar - og tak for din betænksomhed - vi har det godt her, ingen er syge :)
Du skal naturligvis overveje, hvor meget du vil kæmpe for amningen.. det er rigtig godt gået, at du stadig ammer, at du malker ud, stimulerer til ekstra mælk og giver din udmalkede mælk på flaske - stort skulderklap for det, det er super godt - MEN, det er også rigtig hårdt, og det tager tid væk fra din datter. Det hele kan pludselig gå meget op i amning, udmalkning, flaskegivning - og det hele bliver let en kamp og ikke den nydelse, som det også helst skal være at gå på barsel...
Når det så er sagt, så ved jeg også, at det for rigtig mange kvinder er en stor sorg, når amningen ikke lykkes, og for at have det godt med et ammestop, så er det for mange vigtigt med en følelse af, at man har gjort alt, hvad man kunne... Det lyder det dog som om du har, og du har tilmed kontaktet en ammeekspert...
Det lyder for mig som om, at din datter bliver frustreret, fordi mælken ikke løber hurtigt nok. Dit kan både handle om, at du ikke producerer helt nok til hende, på trods af at du malker ud og forsøger at stimulere med brystpumpe, og det kan også handle om, at din nedløbsrefleks ikke er så hurtig...
Jo hyppigere brystet stimuleres, jo mere mælk producerer du. Det betyder, at jo hyppigere du kan lægge til, jo hyppigere du kan få din datter til at die eller jo hyppigere du kan malke ud, jo mere mælk vil der komme. Det giver altså mere mælk, hvis dine bryster stimuleres hver 2. time i stedet for hver 4. time. Det ikke ikke på samme måde øget mælk, at du ammer/malker ud i 40 minutter i stedet for i 20 minutter...
Du kan også forsøge at malke ud på det ene bryst, imens din datter dier på modsatte bryst eller forsøge at malke ud på begge bryster samtidig (med et dobbeltaggregat), det afhænger dog af, ...
... hvilken brystpumpe du bruger, om dette er en mulighed. Det kan også øge mælkeproduktionen at begge bryster stimuleres samtidig...
Det er dog også sådan, at du ikke kan stimulere brystet lige så godt med en brystpumpe, som din datter kan. Så hvis din datter ikke dier ved brystet, så er det meget svært at opretholde en mælkeproduktion på sigt...
Hvis det er nedløbsrefleksen, som er problemet, så kan du med fordel forsøge at malke lidt ud, lige før du lægger din datter til, så du får brystvorten trukket godt frem og får nedløbsrefleksen sat igang, og hun med det samme kan fornemme, at der er noget at komme efter og derfor straks begynder at die.
Du kan også forsøge at komme lidt mælk i mundvigene på hende med en 1 ml sprøjte, når hun ligger ved brystet. Hvis du kan dryppe lidt mælk i munden på hende, så hun kan smage, at der er noget at komme efter, så vil hun også nogle gange tage fat og die mere.
Tidligere kunne man få en Syntocinon næsespray (kunstigt oxytocin) hos lægen, men den er desværre taget ud af det danske marked - jeg ved ikke hvorfor... Du kan dog undersøge, om det er en mulighed, hvor I bor, da I ikke bor i DK. Du tager et pust i hvert næsebor lige før amning, og det sætter nedløbsrefleksen igang, så mælken løber til din datter med det samme...
Jeg tænker, at du skal overveje, hvor meget du vil kæmpe for amningen. Du kan godt forsøge at øge din mælkeproduktion, og du kan godt forsøge, om du ved at stimulere brystet lige før amning kan sætte nedløbsrefleksen igang, så din datter ikke skal arbejde helt så meget for mælken, når hun lægges til og derfor ikke bliver så frustreret. Når det så er sagt, så er det jo præcis, som du også beskriver en overvejelse af "om amningen er for hende eller for dig" og hvad du vil prioritere, og hvad der er vigtigt for dig :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, stort knus med på vejen :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig

