Annonce

Annonce

Svar: Pludrer ikke og griner ikke med lyd


25. marts 2020

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære N

Tak for dit brev og vigtige spørgsmål :)

Det er rigtig godt, at du er opmærksom på din datters hørelse. Det er vigtigt, at hun pludrer, og at du har en fornemmelse af, at hun kan høre...

Du skriver, at hun ved fødslen fik lavet en hørescreening, som var normal. Du fortæller også, at hun er set af ØNH-læge den 5. februar, som også fandt alt normalt. Det er altså ikke umiddelbart noget som tyder på, at jeres datter ikke kan høre, men du skal naturligvis stadig være opmærksom.

Har hun været forkølet? Selvom hun ikke havde væske i ørerne i begyndelsen af februar, så kan hun godt have det nu, og hvis hun har været forkølet, så kan det nogle gange gøre, at der kommer væske i ørene, og det vil naturligt kunne nedsætte hendes hørelse og dermed påvirke hendes sprog.

Har jeres datter pludret tidligere? Altså er det noget, som er holdt op, eller har hun altid været meget tavs og mere iagttagende? Det er vigtigt, at du har en fornemmelse af, at hendes pludren løbende ændrer sig, at nye lyde kommer til, og at hun ikke er gået fra at pludre til pludselig helt at holde op...

Du skriver, at hun smiler og griner, hun virker til at være en meget glad og veltilpas pige, hun har masser af bevægelser i kroppen, bruger arme og ben, mimik - hele hendes krop bevæger sig - men det foregår ofte uden lyd. Det er helt normalt, at hun bruger sin krop til at kommunikere med, også kommunikere glæde med, men hun bør ikke være fuldstændig tavs. Det er vigtigt, at hun har forskellige pludrelyde, at hun ler og også laver f.eks. bobler med sit spyt - og at I kan have en dialog, hvor hun pludrer, du gentager, hun pludrer igen og du gentager.. i kortere eller længere tid. Hun skal være optaget af dit ansigt, og de udtryk du laver, og hun skal reagere på dine smil, din mimik -og også dine lyde...

Har du indtryk af, at hun kan høre? Hvis hun ligger på gulvet, og I ikke har kontakt, reagere hun så på høje lyde.. hvis du f.eks. taber en skål på gulvet, en dør smækker i, eller du pludselig griner højt eller lignende, kan du så se ...


Annonce

... på hende, at hun hører dette, reagerer hun på dette? Oplever du, at hun drejer hovedet efter lyd, hvis far f.eks. kommer ind i stuen, eller hvis I tænder for fjernsynet eller lignende.. kan du se på hende, at hun hører dette, reagerer på dette?

Du nævner, at hun har pruttelyde og brokkelyde.. og det er rigtig godt. Hun må gerne have de lidt dybere lyde, øve svælglyde og lignende, prøv at efterligne disse og prøv så også at motivere hende til at sige andre lyde f.eks. læbelyde som "pprr" og "bbrr". Jo mere du kan få hende til at svare dig, efterligne dig, jo mere du kan motivere hende til at sige visse lyde, jo flere lyde vil der sandsynligvis følge efter... Derfor - hvis det virker med pruttelydende og så sig endelig mange af dem, så du netop bruger dem til at få hende lidt mere igang :)


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Du nævner, at hun er rigtig godt med udviklingsmæssigt. Du fortæller, at hun ruller til begge sider, at hun er rigtig god til at gribe og styre ting, at hun kan sidde selv, og at hun spiser mad med pincetgreb... hvilket må siges at være ret flot for en pige på kun 5 måneder... Det kan derfor også tænkes, at hun lige nu bruger så meget energi på det grov- og finmotoriske, og at det sproglige derfor "kommer i anden række". Det er til en vis grad normalt, at børn udvikler sprog og motorik lidt forskudt, så når det ene har fokus, så træder det andet lidt i baggrunden. Du skal dog holde øje med, at hendes sproglige udvikling ikke går helt i stå og hjælpe hende til stadig at pludre...

Du skal fortsat holde øje med hendes sprog og hendes pludren. Det kan godt være, at hun blot er en iagttager, som lige nu har mere fokus på at bruge kroppen end på at lave lyde.. og det er helt okay. Hun lyder som en pige, der godt kan høre, men det er naturligt vigtigt, at hendes sprog ikke holder op, hendes pludren skal udvides, der skal komme flere og flere lyde til... Hvis det ikke sker, så vil jeg anbefale dig, at du kontakter jeres læge og drøfter med lægen, hvordan du i givet fald skal forholde dig.

Håber du kan bruge dette lidt videre... :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fontanellen

Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.

Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...

Læs mere i Babylex

Pusleplads til baby

Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.

- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.

- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.

Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!

Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.

Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!

De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.

Familien S


Annonce