Svar: Modermærke
Kære Mor
Tak for dit brev og fine spørgsmål omkring modermærker :)
De små brune pletter, som de fleste af os har siddende spredt rundt på kroppen bliver vi ikke født med. De kommer gradvist, dukker op forskellige steder - ofte fra vi er få måneder gamle og indtil vi er omkring 30 år. Herefter kan der komme andre former for mærker/pletter. Det er derfor helt naturligt, at din dreng indtil videre kun har et enkelt modermærke, og han kan godt få flere i årene frem.
Børn kan fødes med forskellige typer af mærker, også specielle modermærker, og så kan de som sagt få modermærker, der dukker op i takt med at de bliver ældre. Det er helt normalt, at få et modermærke omkring 1 års alderen, som jeres ...
... dreng har fået :) Det vigtige er, at du er opmærksom på, hvorvidt det ændrer sig.
Du har helt ret i, at det kan ændre sig i form og størrelse i takt med, at din dreng vokser og bliver fysisk større, og det er helt fint og okay, men du skal lægge mærke til, om det ændrer farve, vokser mere end du unormalt ville forvente, om det bliver ujævnt eller tykkere, måske danner en form for skorpe eller begynder at bløde, måske begynder at klø... sker det, så skal det modermærke undersøges af læge.
Der er dog intet i vejen for, at du får en læge til at kikke på det under alle omstændigheder, og det kan I gøre næste gang I skal til lægen :)
Håber, du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Bleskift
Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.
Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.
Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......
Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.
Endnu engang tusind tak.

