Annonce

Annonce

Svar: Stoppe med sut. Hvornår og hvordan?


3. april 2020

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Mette

Tak for dit brev og alle dine spørgsmål omkring sut og behov for sut.. Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Det nyfødte barn har et naturligt suttebehov - lige fra fødslen - fordi det er en livsnødvendig refleks for at kunne få mælk. Samtidig vil det at sutte virke beroligende og have en vis smertelindrende effekt på det lille barn, så barnet finder trøst, finder ro, bedre kan sove osv.

At suttebehovet aftager efter 1 års alderen tænker jeg handler om, at barnet i denne alder ikke længere behøver sutte for at få mælk eller for at finde ro. Barnet kan spise almindelig mad, og roen kan stille og roligt findes med f.eks. putteklud, puttebamse, godnatsang, godnathistorie eller lignende i stedet... MEN, når det er sagt, så har rigtig mange børn behov for en sut til de er omkring 2.5-3 år. De finder stor tryghed og ro ved netop sutten, og sutten forbereder dem naturligt også på, at det f.eks. er sengetid nu.

Det er ikke alle børn, som bruger sut. Ca. 15% af alle børn afviser sutten og har ikke behov for den. Børns suttebehov er også forskelligt, så nogle børn får fint stillet deres suttebehov ved brystet, og andre har brug for at sutte mere. Det er ofte også sådan, at børn der får flaske har mere brug for en sut, end børn der ammes...

Jeres dreng har tydeligvis brug for sin sut. Han har brug for den, når han skal sove, og det har været og er stadig en fast del af hans putteritual. Det hjælper ham med at finde ud af, at det er sovetid, han kan koble fra, slappe af, det er genkendeligt og trygt - og der er intet i vejen for, at han falder i søvn med sin sut. Det må han meget gerne.

Problemet hos jer er opstået, fordi I om natten har givet ham sutten i munden, hver gang han er vågnet. Det jeg kalder vanebetinget afbrudt søvn... :) Når han sover dybt, så slappes alle muskler i kroppen, og sutten falder ud af munden... og når I så hjælper ham med stillingskift, beroligende hænder, kærtegn osv. så kommer I per automatik også sutten i munden på ham - og derfor har han lært, at sutten skal være i munden for at han kan sove. Han begynder altså at vågne og reagerer på, at sutten er væk. Derfor er det bedste I kan gøre at hjælpe ham uden at give ham sutten i munden - eller med den alder han nar nu - øve med ham at han selv finder sin sut, så han også selv kan finde den om natten.

I første omgang vil det være rigtig godt at øve dette om dagen. Starte med at give ham sutten i hånden og lade ham selv vende den rigtigt og komme den i ...


Annonce

... munden. Starte med at lægge sutten på bordet og lade ham selv tage den, vende den rigtigt og komme den i munden. Evt. trække en stofble igennem sutten, så den er lettere at finde og også gerne lægge et par ekstra sutter ned i hans tremmeseng, og når han så vågner om natten og søger efter sutten, så hjælper I ham med at lede efter den, få den i hånden, men han tager den selv og kommer den i munden. Så han på sigt lærer dette, og I ikke behøver stå op for at hjælpe ham :)

Som jeg læser dit brev, så har jeres dreng stor glæde af sutten, og hvis I pludselig tager den fra ham, så vil han stadig have behov for at sutte - og vil derfor kunne begynde at sutte på tommelfinger i stedet. Det kan være problematisk, fordi tommelfingeren jo altid er der, så I vil ikke kunne styre, hvornår og hvor meget han sutter, og det at sutte på tommelfinger kan derfor fortsætte i årevis, helt op i skolealderen. Samtidig kan det give problemer med tandstillingen.

En narresut kan dog også give tandproblemer, og derfor anbefales det, at man gradvist skruer behovet ned, og at I vænner jeres dreng til ikke at have sut i munden, når han f.eks. går rundt, begynder at tale osv. Sutten skal som udgangspunkt bruges, når han skal sove og naturligvis også, når og hvis han er ked af det.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Så nej, jeg tror faktisk ikke, at det er nogen god idé, at I tager sutten fra jeres dreng nu, da han lyder til at være rigtig glad for sin sut, og da det er trygt for ham med sutten. Det er det han har lært og har fundet ro og tryghed ved, fra han var spæd. Det kan dog være en god idé, at I ikke giver ham sut igen og igen og igen hele natten igennem. Han må gerne få sutten, når han skal falde i søvn og 1-2 gange i løbet af natten, men ikke hver time.. og det vil være en god idé, hvis I kan lære ham selv at tage sin sut om natten :)

Det vil også være rigtig fint, at I introducerer putteklud, puttebamse, godnatsang, godnathistorie, snak om dagen osv. nu og i tiden frem, så disse putteritualer gradvist kan overtage sutten mere og mere - og så bamsen på sigt måske også kan bruges som trøst i stedet for sutten.. men selvom suttebehovet aftager, så kan han sagtens have behov for sutten til trøst og ro stadigvæk, også selvom bamsen introduceres. I må forsøge jer lidt frem og se, hvad han virker til at have mest behov for, virke gladest for - bamse, klud.. eller sut. Faktisk tænker jeg, at han nok vil have brug for begge dele bamse/klud og sut :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Søskende

Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:

- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...

Læs mere i Babylex

Appetit

Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.

Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.

Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen & Co.

Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.

Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )

Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!

Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.


Annonce