Svar: 5 uger - amning, søvn og gråd
Kære søde du
Tak for dit brev og dine ærlige tanker - jeg er slet ikke i tvivl om, at du er en god og omsorgsfuld mor, og det er ikke fordi, du ikke læser din datter godt nok, eller ikke gør det hele godt nok... det er bare rigtig svært at vide, hvordan I hjælper hende bedst, og det er helt naturligt at I er i tvivl om dette, som nybagte forældre :)
Det lyder helt rigtigt, at jeres datter har overspist - du har ammet op til 20 gange i døgnet, og jeres datter har fået rigtig meget mælk.. Det er derfor rigtig godt, at du nu er opmærksom på at hun meget gerne må spise lidt længere tid af gangen, at du sørger for at holde hende igang ved brystet, så hun bliver fyldt rigtig godt op - og at hun så skal hjælpes til at vente et par timer, før hun lægges til igen. Du må meget gerne give hende en sut, når hun efter amning har brug for hjælp til at finde ro, du må også meget gerne svøbe hende og holde hende tæt, som du beskriver, at du gør - det lyder som om, at det hjælper.
Det kan være en god idé at lade far sidde med hende. Hos far er der varme, hjertelyd, vejrtrækningslyd - og ro. Og far dufter ikke at mælk. Når hun ligger hos dig, så vil hun naturligt kunne tro, at hun skal spise hele tiden, fordi hun dufter mælken, men hos far er der ikke dette forstyrrende element, så det kan være lettere at finde roen hos ham.
At du skal forsøge at strække tiden mellem amningerne - eller amme hver 3 time, som jeres sundhedsplejerske har sagt - betyder ikke, at hun ikke stadig kan have behov for en lille trøstetår ind imellem, og det må du naturligvis gerne give hende, hvis hun viser behov for det. Det handler mere om, at du skal forsøge at undgå de meget kortvarige og meget hyppige amninger og forsøge at sikre, at hun får nogle gode hovedmåltider ved brystet, så hun efterfølgende kan falde i søvn og få sovet et lidt længere søvnstræk, før hun så vågner og naturligt har brug for mælk igen :)
I skal være opmærksomme på, at hun stille og roligt bliver mere og mere bevidst og det betyder, at hun også kan se længere, hun får flere og fler stimuli og begynder f.eks. stille og roligt også at kunne se farver... Derfor er det godt, hvis I kan hjælpe hende med at koble fra, finde roen og få sovet i løbet af dagen, fordi søvnen er med til at give hende afbræk fra alle oplevelser og også med til at hjælpe hende med at bearbejde noget af alt det, som sker. Det er derfor f.eks. en god idé, hvis du nogle gange kan lægge dig med hende i dobbeltsengen, for nedrullede gardiner og amme hende i søvn, imens I ligger stille ved siden af hinanden...
Små børn har det man kalder for bevidsthedsstadier, som fortæller noget om, hvad de har behov for, og hvornår det er tid til at lege, spise, skulle sove...:
Stille årvågenhed: Er der hvor jeres datter ligger og kigger. Ganske stille studerer omgivelserne, lyspletten på væggen, dit ansigt og dine ...
... bevægelser. Hun ligger helt stille, følger med øjnene, men uden at dreje sit hoved.
Aktiv årvågenhed: Bevæger sig lidt mere, hun kigger mere aktivt rundt, kommer med små lyde, knirker lidt, vægrer sig måske lidt mod kontakt, begynder at virke lidt søgende, sulten eller har behov for hjælp til at koble lidt fra, vender blikket væk og fortæller på den måde, at hun har brug for lidt ro. Det er ikke det samme, som at hun har behov for at sove.
Gråd: Hun begynder at græde, hun har været aktiv, er ved at blive træt, er irritabel eller begynder at mærke, at hun nu er ved at være sulten. Måske vil hun gerne løftes lidt op, har brug for hjælp til at skifte stilling, få en ny ble, måske behov for bare at ligge lidt for sig selv og lade alle de indtryk hun har fået bundfælle sig.
Døsig: Når hun er træt og har brug for at blive puttet. Tegnene på døsighed kan man ofte også se lige der, hvor hun er ved at vågne lidt op fra en lur. Hun bevæger sig, øjnene holder op med at fokusere, virker lidt matte, hun rynker panden, smiler måske lidt, spidser munden, smasker, øjenlågene er ved at falde i, og hun ruller med øjnene. Det er i denne periode, at hun skal puttes eller gerne lige lidt før. Ved at putte hende på dette tidspunkt, så giver du hende mulighed for at få en længere sammenhængende søvn.
I skal ikke regne med, at jeres datter kan være vågen i mere end 1-2 timer af gangen. Nogle gange er hun måske kun vågen i 45 minutter og andre gange vil 2 timers vågenhed være fint, men ikke meget mere end det... Når hun har været vågen, ligget og kikket (stille årvågenhed) og været aktiv (aktiv årvågenhed), så vil hun begynde at blive urolig, ked af det, søgende - og her skal hun så have mælk, og så skal hun puttes. Hvis det er svært at aflæse hendes signaler - nogle børn sender ikke tydelige signaler - så må du se på klokken og beslutte, at nu er det tid til at sove og så give hende mælk og putte hende.
Det er som tidligere nævnt en rigtig god idé, hvis hun vænnes til en rytme, hvor hun får mælk, som en fast del af putteritualet. Det at få mælk, mærke varmen fra mælken, ligge i din favn, mærke din varm og din ro, vil naturligt hjælpe hende til at koble fra og bedre kunne overgive sig til søvnen.
Du skal ikke være bange for at give hende dårlige vaner eller "forkæle" hende. Det vigtigste er, at hun hjælpes til at sove - og hvis det sker bedst i jeres favn eller f.eks. på fars brystkasse (og far er vågen), så er det rigtig fint at lade hende gøre dette. Måske kan I også putte hende i liften/soveposen og lægge hende i barnevognen og trille en tur og på den måde holde hende sovende, det er også helt okay :)
Jeg tænker, at du vil have stor glæde af at læse flere af mine bøger - f.eks. også "Helens bog om gråd og trøst" og "Helens bog om dit barns udvikling"... :)
Rigtig meget held og lykke fortsat - håber, du kan bruge dette lidt videre :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder

