Svar: Mos og grød hitter ikke længere
Kære M
Tak for dit brev og fine beskrivelse af, hvad der sker hos jer i øjeblikket :)
Jeres datter er nu 9 måneder gammel, og hun lyder til at være rigtig interesseret i mad og i at smage og spise selv - og det er helt naturligt for hendes alder, at hun begynder at lukke munden for skeen. Hun vil ikke mades, men vil selv - og det er på sin vis rigtig godt, det er tegn på en sund og god udvikling...
Korrigeret er hun dog kun 7.5 måned, og hun har derfor naturligt stadig svært ved at koordinere sine bevægelser, det er svært at tage maden op fra tallerkenen, føre den til munden osv. ligesom det stadig er naturligt svært at tygge og bearbejde maden tilstrækkelig i munden.. Det gør ikke noget, at hun endnu ikke har tænder, det kan faktisk næsten være en fordel, så hun så har sværere ved at bide stykke af, som kan sætte sig fast i halsen. Hun kan sagtens tygge med sine gummer - de er hårde og gode at bruge. Men det er naturligt stadig svært for hende at bearbejde føden tilstrækkelig rent mundmotorisk.. øvelse gør dog mester :)
Det er godt, hvis I kan servere mad i stykker og også stadig mos, så hun får begge dele og I sikrer jer, at hun bliver tilstrækkeligt mæt. Det kan f.eks. være en rigtig god idé at bruge grøntsagsmos på brødhapsere, - grøntsagsmos kan være hjemmelavet, eller det kan være mos fra glas, ligesom I meget gerne må bruge forskelligt smørbart pålæg, for på den måde at få lidt ekstra variation i hende.
Fisk kan f.eks. gives i form af makrelsalat, torskerogn eller forskellige fiskepatéer (hun må ikke få tun). Det kan også være en god idé at give hende små hapsere af en fiskefrikadelle eller små bidder af lidt rødspættefilet, kogt torsk, laks.
Det er rigtig fint at variere mellem de færdiglavede og de hjemmelavede produkter, så hun på denne måde netop får smagsvariation og også oplever variation i konsistens og på den måde stadig også udfordres lidt :)
Grød kan laves som klatkager, hvor I steger grøden på panden, evt. blander lidt banan i, og serverer det i stykker...
Hun må også gerne få godt kogte pastaskruer, møllehjul og lignende, som hun kan holde i hånden og sutte, gnaske sig ...
... igennem...
Jeg er helt med på, hvorfor I nogle gange vælger at give hende en "mad-pose" med frugt, grøntsager, pasta, kylling.. det er som I skriver vigtigt, at få mad i maven, men prøv stadig at supplere med mad i stykker, så hun får begge dele - og også vænnes til at spise mad med fingrene og stadig får hjælp med en ske.. Det er vigtigt, at hun lærer at maden spises af en tallerken og ikke af en pose...
Hun må meget gerne sidde med mad i hånden og også meget gerne forsøge at spise med fingrene.. Og I må også meget gerne give hende små bitte bider direkte ind i munden, gerne i siden af munden, så hun med det samme kan tygge sammen og bedre finde ud af at bearbejde det...
Det er også rigtig fint, hvis I kan give hende mad i hånden, som hun selv sidder med, gumler og sutter på, øver sig på.. og I så ved siden af kan få lov til at supplere med lidt på en ske. Nogle gange kan det også være en idé at bruge ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende som ske - dyppe det i grød/mos og lade hende sidde og sutte det af på denne måde og derved få lidt ekstra i maven... en kartoffelbåd fra ovnen eller rodfrugter skåret i stave og bagt i ovnen kan også være godt at sidde og sutte og gumle på, og dyppe i lidt mos...
Hun vil som sagt sandsynligvis have svært ved at koordinere sine bevægelser stadig væk.. men i takt med at hun bliver ældre og bedre til det, vil hun kunne begynde at spise med en gaffel. Her kan I med fordel have gang i to gafler, så I starter med at komme maden på den ene gaffel, giver hende den i hånden og hun fører den selv til munden eller piller maden af gaflen og tager maden i munden med hånden. Imens gør I den anden gaffel klar, bytter med hende og hun spiser selv igen, og I bytter atter.. Det kan nogle gange lykkes at få børn til at spise lidt mere på denne måde og det er en rigtig god øvelse. Samtidig kan hun spejle sig i hvordan I gør og på den måde gradvist lære at spise med en gaffel.. så på sigt vil dette naturligt også kunne hjælpe jer :)
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro :)
Rigtig meget held og lykke, fortsat god appetit - og god påske :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......
Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.
Endnu engang tusind tak.

