Svar: Søvn - næste skridt?
Hej med dig
Tak for dit brev og dejligt at høre, at det faktisk er gået så fint med at vænne jeres dreng til egen seng - det lyder super godt! og det er også rigtig dejligt, at han har taget Ninus til sig, den bliver han rigtig glad fremover :)
Du fortæller, at du ligger på en madras på gulvet, og jeg tænker, at det har været trygt for ham, og rigtig fint at du på den måde har været der... men det lyder faktisk som om, at han nu begynder at se jeres tilstedeværelse som underholdning og leg. Det at du eller far ligger eller sidder hos ham tror jeg måske forvirrer ham. Derfor tænker jeg, at det vil være en god idé, at I forsøger med det jeg kalder "se-til-metoden"...
Denne metode går ud på, at I putter ham som I plejer - samme ritual, sikrer at puttetidspunktet er rigtigt, gerne starter med bad, frottering med håndklædet, godnatgrød osv. og så puttes han kærligt med godnathistorie, sang og Ninus... og herefter går I så fra ham. Ikke fordi han skal blive ked af det eller ulykkelig, men fordi I ved at gå signalerer, at det ikke er tid til at hoppe rundt, lege og pjatte, men faktisk tid til at sove. Ved at gå så viser I ham, at det er sovetid og ikke tid til underholdning.
Det er ikke en "kontrolleret grådmetode", hvor han skal græde, og I skal forlænge tiden igen og igen, før I vender tilbage. Det handler ikke om, at han skal blive ked af det og begynde at forbinde det at komme i seng med noget som er utrygt, ikke rart. Det handler derimod om, at han skal finde ud af, at han sagtens kan ligge i sin seng, uden at skulle lege, at det er helt okay at skulle finde ...
... roen, slappe af - og at han trygt kan gøre dette, fordi I naturligt stadig er der - I er ikke gået fra ham, men er tæt på og reagerer naturligt på ham.
Ofte behøver I kun gå fra ham et par gange, så forstår han godt, at det forventes, at han skal ligge stille ned, og her kan I så sætte jer hos ham og give ham den nærhed, som han behøver for at kunne overgive sig det sidste stykke vej...
Når I går fra ham er det derfor også kortvarigt. Det er netop ikke meningen, at han skal blive ked af det, føle sig utryg og begynde at græde. Derfor er det godt, hvis I går tilbage til ham før han bliver ked af det, beroliger og betrygger, før I går igen. Hvis han smider sutten ud af sengen, når I går, så lader I den ligge på gulvet, går ud og venter f.eks. 3 minutter og når I så går tilbage, så tager I sutten op og giver den tilbage, putter ham igen og vurderer så, hvorvidt I igen skal gå eller om han der er klar til at sove fordi I så netop er der, holder lidt i hånden, synger en sang...
Hvis han står med armene højt løftet, græder og protesterer, signalerer "tag mig op", så skal I naturligvis aldrig gå fra ham, så er det netop udtryk for, at han har behov for jer og jeres nærhed. Men hvis han hopper rundt, leger og tror at det er tid til sjov og ballade, så er det fint at gå kortvarigt fra ham for at vise ham, at det som sagt er sovetid og ikke levetid nu :)
Jeg mener, at du har forsøgt noget lignende tidligere, men her var han for lille, og det kan sandsynligvis bedre lykkes nu :) Krydser fingre :)
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Flyverdragter til børn
Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.
Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

