Svar: Eftermiddagslur
Hej med jer
Tak for jeres brev og dejligt at høre, at I har haft glæde af mine tidligere svar :) Og hvor dejligt at det er gået så godt med at trappe ud af natamning, så jeres dreng og I sover godt om natten! Skønt! :)
Rigtig mange børn begynder at protestere mod søvnen i 10 måneders alderen. Selvom jeres dreng er rigtig træt, så vil han ikke sove - og det er en del af hans udvikling og den selvstændighed, som han viser mere og mere af. Han vil lige nu hellere lege, opleve og mærke verden og har bare ikke tid til og lyst til at skulle sove.. så han protesterer.
Løsningen er præcis det, I allerede gør - holde fast i stå op tidspunktet om morgenen, hjælpe ham til en fast rytme dagen igennem, og lade ham sidde op i barnevognen, når det er puttetid. På den måde anerkender I hans lyst til at følge med og opleve og lader ham blive fyldt med stimuli - og så lægger I ham ned, når han tydeligt er parat. Det kan nogle gange være en god idé med en rosinbolle eller lignende i hænderne, som han kan sidde og pille i, når I triller af sted, det kan virke næsten meditativt og være det som gør, at ...
... han kobler fra og alligevel får lukket øjnene.
Børn i denne alder sover derfor ofte også mindre, end vi synes de bør. Det gennemsnitlige søvnbehov for et barn på 10 måneder ligger på ca. 14 timer i døgnet og det kan f.eks. godt være fordelt sådan, at barnet sover 2.5 time i løbet af dagen fordelt på 2 lure og så sover 12 timer om natten.. Jeres dreng sover ca 11 timer om natten, hvilket er en meget fin nattesøvn, han behøver ikke sove mere - men om dagen sover han så 1.5-2 timer, som naturligt er i underkanten.
Jeg tænker dog, at det stadig er okay, og det vigtigste er, at I netop giver ham de afbræk, som de to lure giver ham. Det er således ikke nogen god idé, at I f.eks. forsøger at give ham en længere lur midt på dagen, det er vigtigt, at I putter ham til både formiddagslur og middagslur - og så må han sove det han kan... Han får muligheden og det er vigtigt og I kan derfor ikke gøre så meget andet, end I allerede gør. Det er hans alder og udvikling som spiller ind lige nu - og det ændrer sig igen :)
Håber I kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

