Annonce

Annonce

Svar: Normal kontakt for baby på 4,5 måned


15. april 2020

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære du

Tak for dit brev og fine beskrivelse og alle dine åbne og ærlige tanker :)

Det er rigtig godt, at du er så ærlig, og det er rigtig godt, at du taler med din sundhedsplejerske omkring din bekymring. En mors bekymring skal altid tages alvorligt, og det er derfor også rigtig godt, at din datter er set af flere læger - selvom de har set mere på hendes maveproblemer end på hendes kontakt, så har de jo alligevel en fornemmelse af hende - og alle har sagt, at hun er fin, og præcis som hun skal være.

Det skal du naturligvis forsøge at holde fast i og ja, du skal forsøge, at lægge bekymringen lidt væk. Det er alt for tidligt at sige noget om, hvorvidt din datter kan have en diagnose indenfor autisme spektret, det kan man tidligst afgøre i 2-3 års alderen, nogle gange først i 4-5 års alderen alt efter, hvad problemstillingen er...

Hvis du søger på nettet, så vil du naturligvis godt kunne finde undersøgelser, som f.eks. beskriver, at børn med autisme som babyer ofte undgår øjenkontakt med andre og lignende ting - hvor du kan kikke på din datter og tænke "jamen det passer jo på hende" og derfor bliver bekymret. MEN det er noget man som forældre husker tilbage på, når man senere stiller en diagnose og taler om, hvordan barnet var i den første tid... OG det betyder ikke, at børn som ikke har øjenkontakt, når de er små, så har autisme. Det kan altså sagtens være præcis som din sundhedsplejerske har sagt - at jeres datter har haft så mange maveproblemer, at hendes overskud til at grine og pludre har været påvirket heraf, og at hun derfor er lidt forsinket i den retning.

Det lyder som om, at du gør det rigtig godt, og det er rigtig godt, at du har læst en masse om spædbørns udvikling og som udgangspunkt "bare gerne vil have, at hun har det godt", som du skriver. Og der er intet som tyder på, at hun ikke har det godt og det lyder også som om, at det stille og roligt går bedre med maven, og at hun får det gradvist bedre med den - hvilket naturligt også vil hjælpe på hendes kontakt...

Du skriver, at du "hopper og springer for hende dagen lang", "er der for hende ved det mindste klynk", "sidder troligt 5 timer dagligt ved slyngevuggen for at holde hende sovende".. og du skriver også, at "det er begyndt at ramme mig lidt, at hun ikke altid virker glad". Det er rigtig godt, at du er der for hende, ...


Annonce

... det skal du naturligvis være - men du skal også finde tid til dig selv. Du skal ikke sidde bænket i 5 timer, og det er naturligvis helt okay at du nogle gange lader hende ligge lidt på et legetæppe, imens du laver mad, ordner vasketøj, lægger tøj sammen eller måske tager et bad... Det er vigtigt, at du har lidt tid til dig selv, fordi det naturligt også er med til at give dig overskud og måske også med til at gøre, at det hele bliver lidt sjovere og mindre bekymrende....

Det har været svært i disse første måneder, hvor I har været nødsaget til at være meget hjemme. Det har ikke været muligt at være sammen med bedsteforældre, tage i mødregrupper, gå til babysvømning osv. som du og din datter sandsynligvis vil have stor glæde af.. men det bliver forhåbentlig snart muligt igen... Jeg tænker, at det vil være rigtig rart for dig at komme lidt ud og kunne gøre flere og flere ting sammen med din datter, det vil også give dig lidt idé om, hvordan hun reagerer på andre, ligesom det vil være rigtig dejligt, hvis bedsteforældrene måske kan begynde at tage lidt over, kan sidde med hende, lege med hende osv. og du kan se reaktionerne på dette :) På grund af Corona-krisen har jeres start på livet naturligt ikke været helt som det ellers ville have været, og det er naturligt hårdt. Din fornemmelse og din bekymring ville måske være anderledes, hvis du havde kunne drøfte din fornemmelse f.eks. med bedsteforældre eller andre, som kender jer og jeres datter...


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Når det så er sagt, så synes jeg, at det er vigtigt, at tage din bekymring alvorligt, og jeg tænker, at du skal kontakte din sundhedsplejerske igen og tale med hende. Du kan spørge hende om der f.eks. i kommunen hvor I bor er nogen, som laver Marte Meo behandling. Marte Meo er en video-analyse metode, hvor man fokuserer på det gode samspil. Det vil sige, at man videooptager, når du f.eks. giver din datter bad, leger med hende, skifter hende på puslebordet, og så analyserer man på dette og drøfter med dig, hvad man ser, hvor kontakten er rigtig god, hvordan du kan støtte hendes kontakt og lignende, så I netop hjælpes til at få det samspil, som du ønsker dig og savner :) Det tror jeg faktisk, at du vil kunne få rigtig meget ud af, så det synes jeg ville være værd at undersøge :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre og sender dig et stort knus med på vejen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

D-vitamin

Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.

Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.

Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...

Læs mere i Babylex

Bleskift

Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.

Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.

Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for din uddybning – det var rart med et par konkrete forslag, og I aftes lykkedes det faktisk at sidde uden skrigeri… :)

Jeg tror at små skridt er den helt rigtige løsning, som du foreslog…

Dine svar hjælper altid UTROLIGT meget!

Tak, fra os i Tyskland


Annonce