Svar: Et sansende barn
Hej med dig
Tak for dit brev og meget fine beskrivelse af jeres ældste dreng :)
Vi taler normalt om fem sanser: syn, lugt, hørelse, smag og berøring - og derudover har vi faktisk to sanser mere - det at have evnen til at føle kropsbevægelse, position og balance - dette kaldes proprioception og også have evne til at fornemme rumlig orientering, altså vide, hvor kroppen er i rummet, det der kaldes ligevægtssans eller den vestibulære sans..
Børn oplever verden med alle deres sanser. Det sker via en automatiseret neurologisk proces, som organiserer, differentierer og samordner information fra vores sanser og giver os mening til at handle i forhold til de informationer, som vi får. Det betyder f.eks. i praksis, at hvis vi stikker fingeren ind i et stearinlys, så lærer vi, at det gør ondt og lærer derfor at trække hånden til os - eller hvis din dreng er på vej til at stikke hånden ind i et lys, så råber du "pas på, du brænder dig" og han trækker hånden til sig og lærer, at det her gør ondt, så det skal han ikke gøre.
Nogle børn har det, som kaldes sansemæssige udfordringer. Det ses f.eks. hos for tidligt fødte børn, hvor en stor del af sanseudviklingen kommer til at foregå udenfor livmoderen i stedet for inde i livmoderen. Det er især den proprioceptive sans (bevægelsessansen) og den vestibulære sans (ligevægtssansen), som vil være anderledes for det for tidligt fødte barn. I livmoderen er barnets sansestimulering kendetegnet ved beskyttelse af fostervand og nedsat tyngekraft, og når barnet kommer ud af livmoderen før tid, så vil barnets sanseerfaring naturligt blive anderledes. Deres sanser kan både blive overstimuleret og understimuleret, og de kan have behov for støtte til at finde balancen, der giver dem en passende mængde sansestimuli.
Børn kan dog også have udfordringer med deres sanseintegration, selvom de ikke er født før tid, og det kan vise sig meget forskelligt. Hos mange børn ser man det ved, at barnet f.eks. ikke bryder sig om af- og påklædning, barnet bryder sig ikke om at blive vasket med en klud, eller barnet kan have svært ed at spise - madens konsistens, temperatur osv. kan være direkte ubehagelig. Nogle børn vægrer sig også mod fysisk kontakt og kærtegn, de putter sig ikke ind til forældrene og de kan have svært ved at fornemme, hvilken berøring der er rar.. De reagerer altså, som du skriver, negativt på stimuli som tøj, huer, sko, berøring... MEN man oplever faktisk også, at børn kan reagere modsat, altså i stedet for at afvise sansestimulering, så er barnet sansesøgende.. og det lyder faktisk som om, at jeres dreng er det.
Sansesøgende børn søger, som navnet siger, ekstra sensorisk stimulering. Det betyder, at de f.eks. nyder at mærke havregryn imellem fingrene eller sand og vand imellem tæerne, præcis som du beskriver. De vil ofte også tygge på skjorteærmer eller kraver.. altså ting som ikke er madvarer - præcis som du beskriver.
Man ser ofte også disse børn stå meget tæt, når man taler med andre, de kan have svært ved at fornemme det personlige rum, altså vores fornemmelse for ...
... "privat-sfære". De kan have en stor tolerance for smerte. De kan gå med meget tunge, høje trin, tramp. De nyder ofte at hoppe og bevæger sig meget rundt, og de kan nogle gange gå ind i ting og mennesker - og det virker til at være med vilje, som en måde at mærke på... De kan have svært ved at fornemme deres styrke, kommer måske til at trykke for hårdt, så papiret går i stykker, når de tegner eller kommer til at ødelægge legetøj eller gøre andre kede af det - ved et uheld.. De kan have tendens til at "lege for vildt" efter andres mening, hvilket kan gøre det svært for dem at finde legekammerater.. de har ofte tendens til at røre meget ved ting og mennesker for at undersøge og fornemme rent fysisk...
Det kan være en god idé at få hjælp af en ergoterapeut med speciale i børn med sanseintegrationsproblemer for at afdække de sansebearbejdningsvanskeligheder, som barnet har og få vurderet, hvorvidt jeres dreng har det - hvis det viser sig nødvendig, vil I forældre også kunne få idéer til, hvordan I kan hjælpe jeres dreng bedst muligt...
Det er f.eks. ofte en god idé, at I giver ham mulighed for at få bevægelse ind i hverdagen - gynge, hoppe, løbe rundt, kravle op og ned, svinge sig, hente ting, gøre ærinder for jer, så han bliver naturligt bevæget og får brugt sin krop rigtig godt.
Når han f.eks. skal tage sit tøj på, så kan det være en idé, at du i stedet for at lægge alt tøjet frem på sengen, så lægger du undertøjet på stolen, bukserne på sengen, blusen på bordet og på den måde er han nødt til at bevæge sig rundt, for at klæde sig på - det kan nogle gange gøre påklædningen lettere...
Nogle børn har glæde af at sidde på en luftpude, kuglepude, terapibold eller lignende, når de f.eks. skal sidde stille ved middagsbordet, eller når I skal sidde og koncentrere jer om noget særligt f.eks. at læse i en bog.
Nogle børn har glæde af at have en "sansebold" eller lignende i hånden, som de kan sidde med, nulre, klemme osv. når de skal sidde og lytte til noget og være i ro...
I stedet for at tygge på sit tøj vil nogle børn have glæde af tyggegummi.. eller måske grøntsagsstænger, som du sætter frem, så han kan tage en sådan og gnave sig igennem den, når han føler behov for det.
Han kan have stor glæde af lange og dybe kram, hvor I holder lidt mere fast end du måske ellers ville gøre, ligesom han kan have glæde af massage, hvor du trykker med dybe og faste tryk på hans krop...
Han kan have brug for at du hjælper ham med at finde pauser og skabe ro, hvis han fysisk kører i lidt for højt gear, så andre ender med at bliver irriterede på ham. Det er bedre at du hjælper ham til ro, før dette sker :)
Ud fra din beskrivelse og dine tidligere brev, så tænker jeg, om jeres dreng mon er det man vil kalde sansesøgende.. det er i hvert fald en overvejelse værd, og der findes som sagt ergoterapeuter, som er uddannet i at støtte og hjælpe disse børn og som kan lave en sansemotorisk udredning - og træning, hvis det skønnes nødvendigt :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.