Svar: Vil gerne skifte anden modermælkserstatning
Kære Randi
Tak for dit brev og stort tillykke med de to små :)
Du fortæller, at dine børn er født i uge 27+4 og de er dermed født mere end 12 uger før termin. Børn der fødes før 28 fulde svangerskabsuger, hører til det man kalder for ekstremt tidligt fødte børn...
Det er vigtigt, at dine børn får tilstrækkeligt med mælk, og det er også vigtigt, at de kan optage næringen fra den mælk, du giver dem. Du fortæller, at de begge har tabt sig, og ikke har ret meget energi, og du fortæller også, at din dreng spiser mindst af de to - og måske spiser han mindre end sit udregnede behov... :(
Man kan købe erstatninger, som er beregnet til fortidligt fødte børn, og det vil man normalt anbefale til så for tidligt fødte børn, som I har. Måske har de fået dette tidligere...? De to erstatninger, som du giver dem, NAN HA og NAN Sensilac er fine erstatninger, men de er beregnet til børn født til tiden, og selvom dine børn har nået deres termin nu, så kan det godt være, at de har brug for en den type mælk.
For tidligt fødte børn, især børn født før 32 uge, har brug for ...
... ekstra protein, vitaminer og jern - jeg går ud fra at du er orienteret omkring dette :) En præmatur modermælkserstatning har et proteinindhold og en optimal fedtsyresammensætning, som passer præcist til børn, der er født før tid... Disse erstatninger købes på apoteket, og det kunne f.eks. være PreNAN modermælkserstatning.
Det er vigtigt, at dine børn tager på, at de trives, udvikler sig, og de må ikke virke sløve eller på nogen måde virke til at mangle energi. Derfor er min anbefaling, at du kontakter den neonatafdelingen, hvor I har været indlagt og drøfter situationen med dem. Det er vigtigt, at dine børn får den mælk, som er nødvendig for at de trives, og det er lægerne på neonatalafdelingen, som bedst kan vurdere, hvilken type mælk, der vil være bedst til netop dine børn.
Du skal ikke være bange for at ringe eller utryg ved situationen netop nu, fordi Corona stadig er i Danmark.. Du kan roligt kontakte neonatalafdelingen for at få den korrekte hjælp og støtte :)
Håber du kan bruge dette videre, og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie videre frem :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

