Brev:
Nattefest med mor, nattero med far

Kære Helen
Jeg skriver angående vores datter på snart 19 måneder. Hun har altid sovet rigtig dårligt med mange opvågninger pga. konstant forkølelse og generet vejrtrækning, hvilket jeg har konsulteret dig om før. Kun en gang i sit liv har hun sovet en hel nat uden opvågninger. Det er heldigvis blevet meget bedre, men efterhånden har nætterne fået en anden karakter, hvor hun nu ikke er vågen mere end højst et par gange, men til gengæld sagtens kan være vågen i flere timer. Når hun er blevet puttet til aften, er hun nu i en længere periode selv faldet fint i søvn uden problemer.
Den sidste tid har aftener og nætter ændret sig på den måde, at hvis det er mig (mor), der putter hende, går der ikke mange minutter, før hun begynder at græde. Når jeg går ind til hende, liver hun helt op, hviner, ligger og pludrer, sætter sig op gentagne gange, siger hej, står i trekant i sengen eller bliver rasende, fordi jeg ikke vil tage hende op eller prøver at lægge hende ned. Hvis det er mig, der kommer ind, når hun vågner om natten, ender det med, at vi som oftest er vågne i flere timer, før hun falder til ro og falder i søvn. Jeg plejer at sige shhh, sååå, sove sove, måske lægge en hånd på hende, ae hende, men det ender med, at hun begynder at rejse sig op, vil kramme og ikke kan finde ro. Når jeg har siddet inde ved hende 1½ time, tager jeg hende som regel med ind i vores seng (ud med far), for at jeg i det mindste kan ligge med lukkede øjne, men her ...
... kegler hun som oftest også en del rundt, siger hej eller er tørstig, så her kan vi sagtens ligge en time, før hun sover.
Hvis min mand (far) putter hende, lægger hun sig blot til at sove. Hvis han går ind til hende, når hun begynder at græde, efter at jeg har puttet hende, går der maks. 10 minutter, så sover hun (ved mig tager det uden problemer en time). Hvis det er min mand, der går ind til hende om natten, lægger hun sig som regel til at sove igen næsten med det samme.
Min mand siger naturligvis, at det bare er en fase, men jeg er ved at være ret frustreret. Man kan selvfølgelig sige, at så kan min mand jo bare køre aften- og natteshowet, indtil denne fase er ovre. Problemet er bare, at vi næsten halvdelen af tiden har min mands andre to børn også, så når de er her, er der kun mig til at putte vores datter og komme ind om natten, for han har hænderne fulde med de andre to. Jeg er derfor ved at blive en smule desperat. Det skal tilføjes, at min datter siden corona-nedlukningen har været meget mor-glad. Det meste af tiden er det kun mig, der dur. Det er også altid mig, der står op med hende. Ved ikke, om det kan have nogen relevans. Der er ikke nogen problemer med at blive puttet til middagslur.
Så hvorfor kan far putte og komme ind om natten og uden problemer få vores datter til at sove, mens min tilstedeværelse nærmere anses som en invitation til fest og farver? Jeg glæder mig meget til at høre dine tanker.
Mange hilsner...
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bleskift
Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.
Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.
Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.