Annonce

Annonce

Svar: Covid19 regler og eksponering for sol


24. april 2020

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Hej med dig

Tak for dit brev og fine spørgsmål omkring sol og soleksponering - og beskyttelse.

Sundhedsstyrelsen har lavet en vejledning om solbeskyttelse i dagtilbud, som det naturligvis må anbefales, at dagplejer følger :)

Børn bør beskyttes mod solen, når uv-indekset er 3 eller mere. I Danmark er det typisk fra april til september.

Dagtilbuddene skal sørge for skyggemulighed, når børnene er udenfor. Det betyder at de steder, hvor børnene leger og opholder sig, skal man sørge for skygge f.eks. ved at plante træer, sætte solsejl op mm. Gode råd til at skabe skygge kan f.eks. findes på cancer.dk/skyggeguide.

Huden bør dækkes med tøj og solhat, gerne tøj som går til knæ og albuer og en bredskygget solhat. Du bør smører din dreng ind med solcreme hjemmefra, der hvor tøjet ikke dækker - og dagplejer sørger for, at han bliver smurt igen i løbet af dagen, efter behov. Det kan være, hvis han f.eks. har svedt eller er blevet tørret med et håndklæde - eller hvis han lige nu får vasket hænderne hyppigt, så skal hans hænder naturligt smøres flere gange med solcreme... Da han er meget lys i huden skal man naturligt være ekstra opmærksom og sikre ekstra skygge og også bruge solcreme med højere faktor...

Man kan downloade en app "Uv-indeks" der giver det aktuelle UV-indeks, hvis man er i tvivl om, hvor højt det er...

Når du vælger solcreme, så anbefales det, at du vælger svanemærket og allergimærket solcreme, og at du smører ...


Annonce

... de dele af kroppen, der ikke er dækket af tøj. Det anbefales, at du smører med mindst faktor 15 i DK. Mange solcremer til børn ligger dog på faktor 30, og jeg tænker, at det vil være fint at bruge til din dreng. Det er bedre, at din dreng bliver smurt to gange med 20 minutters mellemrum med en faktor 30, end at du smører ham en gang med en faktor 50... En faktor 50 beskytter ikke dobbelt så godt som faktor 25. Det er bedre, at du bruger den korrekte mængde og smører nok, end hvor højt faktortallet er...

Da børn og voksne lige nu skal være udenfor stort set hele dagen, så skal dagplejer naturligt være ekstra opmærksom - og naturligvis skal der sikres skygge ved både legeområder, bordet de spiser ved osv. Ligesom hun på ture skal sikre, at der er mulighed for skygge. Det vil være helt relevant, at du taler med hende omkring vejledningen og vigtigheden af dette. Det er nødvendigt, at hun køber flere parasoller, solsejl og lignende, og på den måde sørger for at alle kan være i skygge - og ikke kun de voksne eller halvdelen af dem, der sidder ved bordet, når de f.eks. spiser...


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Kommunen skal godkende og føre tilsyn med private pasningsordninger, og dagplejer skal naturligt følge kommunens råd om, hvordan man sikrer solbeskyttelse i dagtilbud. Du kan finde kommunens råd på nettet, hvis du søger på "solbeskyttelse i dagtilbud xxx" (xxx er din kommunes navn) :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Hofteklik

Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.

Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...

Læs mere i Babylex

Vedligeholdelse af barnevogn

Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.

For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Først tak tak tak for gode, beroligende og jordnære svar man kan forholde sig til. Og for at skubbe i den rigtige retning ;-)

Pia, Malthes mor


Annonce