Brev:

Dagplejestart og søvn - 12 mdr.

---

Kære Helen,

Jeg har tit fundet gode råd i din brevkasse - og nu har jeg så fået brug for at skrive direkte til dig med et spørgsmål :-)

Egentlig er der to spørgsmål - men da de hænger ret tæt sammen, har jeg samlet dem i en mail. Jeg håber det er ok.

Min lille Alfred, som blev 1 år for 3 uger siden startede i dagpleje for 2 uger siden. Dagplejemoren er den samme, som hans storesøster gik hos - en sød og erfaren dame, som vi var enormt glade for!

Men indkøringen af Alfred har vist sig at blive langt sværere end forventet!

Forløbet har været:
- Alfred var på besøg i dagplejen tre gange, inden han d. 20/4 for første gang var der alene.
- Den første dag var han der 20 min. alene. Efter 10 min var han blevet ked af det og havde grædt til jeg kom igen.
- De efterfølgende to dage var han ked af det, da jeg gik og on/off ked i de 20 minutter, jeg var væk. Efterhånden accepterede han dog, at dagplejemor trøstede ham.
- På dag nr 4 gik det bedre. Der var han der i 30 minutter - og selvom han græd, da jeg gik, havde han efterfølgende leget og hygget sig indtil jeg kom igen.
- Derefter havde han tre dages fri fra dagplejen (og måske var det en fejl, at vi tog ned til Mormor på Sydfyn - hvor han savnede Far rigtig meget).

Og fra i mandags - efter fridagene - har det så været helt skidt! Han græder helt utrøsteligt fra jeg går, til jeg kommer igen. Han har kun været der 10-15 minutter ad gangen, da dagplejemor og jeg er enige om, at der ikke kommer noget godt ud af, at han græder i halve eller hele timer.

I dag forsøgte vi os (på mit forslag) med, at jeg gik med ind og legede i et kvarters tid - for at forsøge at hjælpe ham i gang med legen - og så kunne jeg gå, når han var landet. Resultatet var, at han sad og puttede sig ind til mig og meget demonstrativt afviste både dagplejemor og alt legetøj. Efter et kvarter begyndte han at blive lidt optaget af legetøjet - og så sagde jeg 'nu går mor - men jeg kommer snart igen' - og så stak han i et vræl og græd konstant, indtil jeg kom igen 15 minutter efter.

I dag begyndte han at græde så snart han så huset - han er meget bevidst om det hele!

Han bliver afleveret kl. 10, efter han har sovet lur fra 8.30-9.30 og fået 1/2 bolle samt en ren ble. Han plejer at være i godt humør inden aflevering.

Generelt er Alfred en meget glad og meget smilende dreng. Han begyndte at gå, da han fyldte 11 måneder - og nu løber han frit omkring. Han har fra starten været ret hurtig med det motoriske og virker på alle måder til at trives. Og herhjemme er han god til at lege selv - men er også vant til andre børn, da han har 3 større søskende (heraf 2 halvsøskende). Men han har en del separationsangst for tiden - ikke mindst ifht sin Far. De var på barsel sammen i to måneder, og han startede arbejde efter påske (dog ...

---

---

... hjemmefra, så han ser ham stadig meget). Det hjælper vi ham selvfølgelig med, så godt vi kan - har ham hos os (bæresele eller andet), når han har behov for det.

Hos dagplejemoren er der 3 andre børn, som er meget glade og rolige - jeg har endnu ikke oplevet gråd eller uro derhenne. Og jeg har som sagt blind tillid til dagplejemoren. Hun siger, at hun er fortrøstningsfuld. Jeg er bare frustreret - både over at han bliver så ked af det og over, at jeg ikke kan få den arbejdstid, jeg har brug for.

Og nu vil jeg så spørge dig, om du har nogen forslag til, hvordan vi kan lette hans indkøring?
Skal jeg bare acceptere, at han skal græde i halve/hele timer og nok stopper på et tidspunkt? Eller skal det bare tage den tid, det tager - og hvor lang tid er det så?
------
Den anden del af mit spørgsmål vedrører så hans søvn - og det hænger jo naturligt sammen med dagplejestart. Ifm dagplejestart har jeg rykket hans lure frem. Før sov han fra ca. 9.30-11.00 og fra 13.30-15.00. Men i dagplejen skal den første lur helst ligge fra 8-9 og middagsluren fra ca 12. Så nu sover han den første lur fra 8.30-9.30 - hvor jeg vækker ham. Og så middagslur fra 12.30-14.00 eller lidt senere.

Om aftenen bliver han puttet ca. 19.30 - og så vågner han ofte i løbet af aftenen og altid i løbet af natten. Jeg ammer ham stadig - og selvom han for 3-4 uger siden kunne sove igennem, er han nu begyndt at vågne ved 3-4 tiden - og for at få ham til at sove hurtigst muligt igen, ammer jeg ham. Den amning skal selvfølgelig udtrappes, så snart det er muligt.

Og så vågner han et sted mellem 5 og 6 om morgenen - hvilket er for tidligt efter min/vores smag. Det er efter jeg rykkede hans lure frem, at han er begyndt at vågne så tidligt.

Nogle dage vågner han allerede kl. 4 - og så kæmper jeg en kamp for at få ham til at sove videre. Den lykkes som regel, hvis han ligger hos mig - men så sover jeg ikke særligt godt.

Jeg har overvejet, om vi skulle til at droppe den første lur? Han har svært ved at falde i søvn til begge lure. jeg er nødt til at køre med ham i barnevognen - selvom han tidligere kunne falde i søvn selv. Men dette har nok også med dagplejestart at gøre.

Når jeg vækker ham fra morgenluren er han ofte helt groggy.
Og så er der det med, at han er begyndt at vågne så tidligt om morgenen...

Det ville være rarere med en rytme der hed middagslur fra 11.00 eller 11.30 og 2,5 til 3 timer frem. Og så nattesøvn fra 19.00-6.00 eller hvor længe han nu kan sove.
Men er han mon klar til det?
Og er det en dårlig idé at ændre på hans søvnvaner her oveni dagplejestart?

Pyh - en masse info og spørgsmål.
Men jeg er ved at være ret tyndslidt - både over for lidt/ for dårlig nattesøvn og over ikke at have arbejdstid nok!

Jeg glæder mig meget til at høre dine indspark. De bedste hilsner,
Alfreds mor

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---