Brev:
Udfasning af 1-2 amninger

Hej Helen
Nu bliver min datter 7 måneder her i morgen, og jeg skal jo derfor udfase 1-2 amninger.
Vores rytme er pt således:
05.30: vågner - jeg tager hende ind i sengen og ammer - hun sover aldrig videre men vi ligger bare og putter og slapper af og hygger.
06.00: står op, ren ble, børste tænder osv.
07.00: morgenmad (grød og frugtmos + vand)
08:30: ammes og puttes til formiddagslur
11.00: frokost (grøntsagsmos, kød eller fisk og gnavegrønt + vand)
Ca. Kl. 13.00 (afhænger af hvor land første lur var) ammes og puttes til middagslur.
15.00 frugtmos + vand
16.00 nogle gange en lille amning, men den er efterhånden sjælden.
17.30: aftensmad (mos, kød eller fisk, gnavegrønt + vand)
18.30-19.00: ammes og puttes til nat.
Hun vågner mellem 1-2 gange om natten hvor hun ammes den ene gang og den anden gang skal hun bare lige vendes på siden og have en hånd på maven.
Så jeg synes egentlig ...
... vi har fået skabt en god rytme ud fra dine retningslinjer - så tak for dem :)
Nu skal jeg jo så skære formiddag og eftermiddag væk, hvor eftermiddag er nem, den er i forvejen sjælden, men den om formiddagen bliver svær, da jeg indtil nu har ammet hende, hvor hun er faldet i søvn, og så har jeg lagt hende i barnevognen. Nu skal jeg til at lægge hende hvor hun selv skal falde i søvn, og jeg vil derfor gerne høre om du har nogle råd til, hvordan jeg får den blideste overgang for hende (og mig).
Og hvad erstatter jeg amningen med?
Og lige et side spørgsmål: hun vil nu igen ikke tage flaske - hun nægter fuldstændig, og det er med skrig og gråd som om vi mishandler hende, så snart vi nærmer os med en flaske. Det er et problem når far skal putte. Kan han godt putte hende uden mælk om aftenen? Altså så vi springer et mælkemåltid over hvis jeg ikke er hjemme til at putte om aftenen? Eller hvad kan vi gøre?
Venlig hilsen
N
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.