Annonce

Annonce

Brev:

Kan ikke træne at gå pga. SSTs udendørsregler


3. maj 2020

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Kan ikke træne at gå pga. SSTs udendørsregler

Hej Helen

Vi overvejer, om vi bør holde vores dreng hjemme eller – måske mere realistisk - halvt hjemme fra dagpleje en måneds tid.

Vores dreng er netop begyndt at øve sig på at gå. Han rejser sig selv fra gulvet og tager 2-4 selvstændige vaklende skridt. Kun tre gange har han nået op på at gå en længde på 1-2 meter.

Han lykkes bedst i bare fødder, kan stort set ikke i strømpesokker selvom de er med skridsikker dupper på, og da slet ikke med sko på. Når han falder, er det enten på rumpen eller forover på snotten, hvor han lige akkurat lykkes (for det meste) at sætte hænderne i og skåne ansigtet. Han er en fysisk aktiv dreng, kravler over hele huset, og tager nogle lange travere med gåvognen i højt humør. Efter nogle få skridt griner og klapper han højlydt.

Pga. covid19 skal dagplejen være udendørs hele dagen inkl. til spisning og når hun skifter dem, og derfor skal han have sko på. Desværre findes pre-walkers ikke til udendørs, så på dage med fugtigt græs/sand får han rigtige sko på, selvom man normalt aldrig ville gøre det med et barn hele dagen, der ikke kan gå endnu.

Jeg kan se på skoene, at de ikke har ridser på snuden, og derfor tror jeg ikke, at han kravler rundt i dagplejen. Han øver sig heller ikke på at gå ifølge dagplejen, og hvordan skulle han dog også kunne dét i klodsede sko. Jeg forestiller mig, at udfordringen er for stor til at han prøver. Og hvis han skulle øve sig, så kan jeg jo regne ud, at det ender med hænderne eller ansigtet i fliserne. Han har alle dage været den forsigtige type, der stort set aldrig har slået sig, fordi han ...


Annonce

... altid er meget varsom. Han står også utroligt stabilt. Han kunne gå langsomt ned i squat og op igen før han begyndte at øve sig på at tage skridt.

De tre andre børn hun har, er lidt ældre og går og løber. Som nævnt skal de være udendørs, og min bekymring er, at han ender med at bare sidde der og kigge på de andre. Det kræver nok lidt mere overvågenhed af dagplejemoderen at holde øje med tre mobile 1-1½ årige udendørs, end når det foregår i stuen, som hun har barnesikret.

Han er begyndt at græde voldsomt, når jeg afleverer, og jeg synes han virker mindre glad herhjemme om aftenen på dage hvor han har været i dagpleje. Jeg mistænker, at det er fordi, at det er frustrerende, at være så umobil, når han allerhelst bare gerne vil øve sig på at gå. Hun siger, at han trives og er glad, men indrømmer samtidigt at situationen forhindrer hans motoriske udvikling. Hun mener ikke der er nogen grund til at holde ham hjemme, eller at holde særligt korte dage i maj måned.

Vi er bekymrede for, at hans udvikling forhindres i en grad med konsekvenser vi ikke forstår fx ift. selvtillid. Derfor overvejer vi at holde ham delvist hjemme indtil han har fået mere træning i benene. Omvendt ved vi godt, at han også skal kunne forudsige sine dage. Så hvordan kunne man gribe sådan en strategi an?

Hans lur ligger lidt dumt i forhold til korte dage. Vi afleverer 08:00, de spiser frokost 10.30 og hans lur ligger 11-14, hvorefter han får frugt. Så det er svært at nå at hente ham efter frokosten og inden luren, og så kan man jo ligeså godt vente til efter hans eftermiddagsfrugt?

Hilsen

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Slik

Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.

Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.

Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.

Ifølge...

Læs mere i Babylex

Brystpumpe

En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.

Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.

Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit uddybende svar..... Der er lige pludselig en masse ting der hænger bedre sammen for mig.

Tak fra Anja, med mindre ondt i brysterne


Annonce