Annonce

Annonce

Svar: Dreng på 16 mdr er svær at putte


4. maj 2020

Kategori:
Alder:
16 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Trine

Tak for dit brev og dejligt at høre, at jeres dreng sover bedre nu - i hvert fald, når han først falder i søvn ;)

Vi kan godt være enige om, at det ikke dur at bruge et par timer på putning, hverken til middagslur eller om aftenen. Det kan ingen af jer holde til i længden, og det lærer ikke jeres dreng at sove eller forbinde det at skulle sove med noget trygt, dejligt og rart.

Det lyder som om, at hans rytme varierer rigtig meget i øjeblikket, og det er godt, hvis du kan forsøge at skabe så ens en rytme hver dag - uanset om det er hverdag eller weekend, uanset om han har sovet kortere eller længere tid. Det betyder, at selvom han er faldet sent i søvn om aftenen, så er det godt, hvis han stadig kommer op kl 06.30 om morgenen, netop for at han så stadig kan puttes til en middagslur, som ikke ligger alt for sent.. og det er også helt okay, at du vækker ham kl 15, så du sikrer, at han ikke sover så meget om dagen, at hans rytme igen vender rundt.

Og ja, som udgangspunkt skal børn ikke vækkes, men hos jer er det vigtigt at holde fast i rytmen, og det er ikke et spørgsmål om, at du forsøger at fjerne søvn fra ham, men derimod et spørgsmål om, at du forsøger at hjælpe ham til en rytme, hvor han får den mængde søvn, som han naturligt har behov for, men på tidspunktet, som kan hænge sammen for både ham og jer.

Du skal gå ud fra, at han har brug for ca. 13.5 times søvn i døgnet, og det betyder, at hvis han sover 3 timer til middag fra kl 12-15, så vil hans nattesøvn skulle vare ca. 10.5 time. Det betyder, at hvis han står op kl 06.30, så vil hans puttetidspunkt om aftenen skulle være kl 20 præcis som I forsøger. Der er naturligt tale om et gennemsnit, hvilket betyder, at nogle børn sover lidt mere og andre lidt mindre, ligesom der i perioder godt kan være variation, så det kan godt være, at han lige nu ikke har helt så meget behov for søvnen, og derfor kan puttes lidt senere, og det behøver ikke være problematisk :)

Generelt vil det ofte passe godt, hvis han puttes efter 5-6 timers vågenhed, og ...


Annonce

... det lyder derfor også fint, at han puttes ca. kl 12, hvis han står op kl 06.30, ligesom det er fint, at han puttes kl 20, hvis han står op af sin middagslur senest kl 15...

Det er vigtigt, at I søger for mange små måltider hele dagen igennem og giver ham noget at sove på. Det er en god idé at medtænke det man kalder tryptofanholdige fødevarer, som er med til at producere Serotonin, der har betydning for vores søvnkvalitet. Tryptofanholdige fødevarer er f.eks. bananer, brød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt kartoffel og forskellige grøntsager er også godt.

Derfor kan du med fordel f.eks. give rester fra aftensmaden til frokost, ligesom du kan give ham en banan før middagsluren og om aftenen vil det være godt med en godnatgrød, som kan give ekstra mæthed, en følelse af at "slå mave" og derfor behov for at ligge ned og samtidig også medvirke til god søvn...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er vigtigt, at I ikke presser ham til at sove kl 12, hvis han lige nu protesterer og tydeligt ikke virker parat. Put ham først kl 13, hvis han er parat der - tril evt en tur med barnevognen og lad ham sidde op, kikke på verden, finde roen og koble fra - og læg ham først ned, når han tydeligt er parat. Læg mærke til tidspunktet.

Put ham heller ikke kl 20 hvis han først er parat kl 21 - det er bedre, at I putter ham en time senere og så kun bruger 15 minutter på putning, end at I putter ham for tidligt og ender med at bruge en time eller mere, hvor han og I bliver mere og mere frustrerede.

Det er vigtigt, at I lige nu forsøger at putte ham der, hvor putningen kan ske i løbet af 10-15 minutter, så han igen vænnes til at falde i søvn inden for rimelig tid og lærer at have dette ritual. Og samtidig skal I så holde fast i stå op tidspunktet om morgenen og op fra middagsluren senest kl 15 - også selvom han udregnet så ikke sover helt nok. Og gradvist kan I så forsøge at rykke tidspunkterne frem og på den måde igen forsøge at forlænge hans søvn lidt :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sushi til gravide og ammende

Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.

Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.

Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...

Læs mere i Babylex

Quinoa

Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.

Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine altid venlige svar - de giver os noget at tænke over - og lidt ro til det bekymrede moderhjerte ...

Mor til Magnus 15 måneder


Annonce