Annonce

Annonce

Brev:

Svær at putte - dårlige nætter


4. maj 2020

Kategori:
Alder:
16 mdr.

Svær at putte - dårlige nætter

Hej Helen.

Jeg synes snart vi har prøvet alt - derfor vælger jeg at spørge dig herinde.

Min mand og jeg har en skøn datter på nu 16 måneder.

Hun er en glad og super trivelig pige, som altid har været meget nem at være i nærheden af.

Hun går til daglig i dagpleje sammen med 9 andre børn. Hun er nem at aflevere - ingen gråd, generthed eller andet hvor man tænker det er træls at aflevere.
Hun trives i dagplejen, spiser godt, leger fint med de andre børn og den hyppigste kommentar vi får omkring hende er at hun altid er så glad og smilende et barn, der bare hviler i sig selv i alle situationer i løbet af dagen.

DOG ligger luren i dagplejen kun på omkring 1-1,5 time om dagen.

Herhjemme oplever vi også en altid glad pige der spiser godt, leger godt og trives godt.
Hun er opfindsom og lærenem.

Hun lærte at gå samme dag hun blev 15 måneder og hun elsker at trisse rundt i hele huset.

Her kommer dilemmaet;
Aftenputningen tager en evighed og hun vågner mange gange om natten.

Om aftenen kører vi samme ritual.
-Aftensmad
-hygge på puslebordet hvor hun får creme på kroppen og nattøj på
-tandbørstning
-godnat til den forælder der ikke putter
-ind i sengen med en flaske

Hun sover i tremmeseng ved siden af vores seng, da ...


Annonce

... hun på ingen måde kan acceptere sit eget værelse (vi har prøvet over flere omgange, men hun nægter). Vi har det fint med at have hende i soveværelset - det kommer på et tidspunkt at hun er klar til at komme på eget værelse.

Når hun har fået flasken starter cirkusset. Hun farer rundt i sengen, pylrer, sparker, klapper og er alt andet end klar på at falde i søvn. Aftenputningen tager somme tider 1,5-2 timer... Det skal den ikke og jeg kan som mor ikke acceptere at vi er kommet helt derud..

Om natten vågner hun alt imellem 1-6 gange. Vi har fået lagt natflasken på hylden og tilbyder i stedet for vand når hun ikke falder til ro indenfor rimelig tid.

Om natten er hun egentlig hurtig at få til at sove videre, men kunne vi nu bare snart få lov at sove igennem ville det være et ønskescenarie.

Hun bruger ikke sut og har aldrig gjort det.

Hvad kan vi gøre?

Vi tør næsten ikke tage aftenflasken fra hende da det nærmest er den eneste måde vi kan få hende til at slappe af. Nogle aftener er endt med at vi pakker hende ind i dynen og holder hende fast der, før hun slapper af og falder i søvn (med en masse hidsig gråd vel at mærke).

Hjælp et par trætte forældre der ikke aner hvad vi kan gøre for at gøre aften og nat bedre for os alle sammen.

Hilsen

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vegetar og veganer

Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.

Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...

Læs mere i Babylex

Salg af modermælk

Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.

Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.

Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.

Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!

Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!


Annonce