Svar: Problemer med at falde i søvn
Kære Mor
Tak for dit brev - jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig :)
Du har helt ret i, at der sker rigtig meget nu, hvor jeres dreng er 2.5 år. Han er naturligt meget mere bevidst og han har et naturligt ønske om at være sammen med jer - også om aftenen.
Det lyder hyggeligt med nyt værelse og ny seng, og det det lyder som om, at han umiddelbart er tryg ved sin seng og omgivelserne. Det er super fint, og når det har fungeret en uges tid, så er det sandsynligvis fordi det har været nyt og spændende for ham.. men han ved godt, at når han er lagt i seng, så sidder mor og far i stuen og hygger. Og de gange, hvor han er stået ud af sin seng og har søgt jer, så er han naturligt blevet bekræftet i netop dette. Måske er der ligefrem en slikskål på bordet, som ikke stod der, da han var vågen... ;)
Det er derfor naturligt at han protesterer mod at være på sit værelse alene, og det er naturligt, at han har forskellige overspringshandlinger - det er netop for at holde på jer, fordi han ikke bryder sig om, at I er et sted, og han er et andet. Samtidig har han også en alder, hvor han naturligt vil vise mere og mere egen vilje og også vil afprøve, hvordan I reagerer på forskellige ting - f.eks. hvordan I reagerer, når han igen og igen beder om vand eller vi have en anden bamse, beder om at I synger en ny sang osv. osv.
For at hjælpe ham til at finde ro i egen seng og samtidig give ham en fornemmelse af, at der ikke sker noget spændende, når han skal sove - der er ikke noget, han går glip af - så kan det være en god idé at bruge det jeg kalder for strygetøj-metoden. Den går ud på, at I stiller jer og laver noget praktisk i nærheden f.eks. stryger tøj eller lægger tøj sammen. I går derfor ikke fra ham, I går ikke ind i stuen og hygger uden ham, I sidder heller ikke hos ham og venter på at han sover, men viser ham, at når han skal sove, så har I noget kedeligt at lave, så han kan lige så godt lægge sig til at sove.
Det er vigtigt, at I står på værelset eller ved døren - I skal stå sådan, at han ikke behøver stige ud af sin seng for at se, at I er der. Han skal altså kunne blive liggende trygt ned og ...
... finde roen ved, at I er der, men på afstand :) I må gerne snakke med ham og småpludre lidt, det er helt fint, og gradvist kan I så begynde at gå kortvarigt fra ham. I kan f.eks. sige "jeg henter lige en bluse mere, så kommer jeg igen" og så går I og kommer tilbage kort efter. Han lærer på den måde, at det er helt okay at ligge i sin seng alene, I er der stadig for ham.
Når det så er sagt, så er det dog også vigtigt at se på hans dagsrytme og puttetidspunkt. Med den alder jeres dreng har nu, så tænker jeg umiddelbart, at I skal regne med, at han vil være parat til at sove efter ca 6 timers vågenhed. Det betyder, at hvis han står op fra sin middagslur kl 15, så vil han kunne sove omkring kl 21... hvilket faktisk lyder til at være der, hvor han ofte falder i søvn. I kan derfor med god samvittighed vente med at putte ham til senere, da han sandsynligvis ikke er parat til at sove før... og på den måde komme tilbage til en rutine, hvor han naturligt kan falde i søvn inden for 10-15 minutter og ikke ligger og bruger 1-1.5 time på at falde i søvn, kalde, stige ud af sin seng, finde på... men lærer at det er sovetid, når det netop er sovetid :)
I kan også, som du selv er inde på, putte ham tidligere til middagsluren, så han på den måde naturligt også komme tidligere op af sin middagslur.. og dermed være klar til at blive puttet det tidligere om aftenen. Jeg synes ikke, det er nogen god idé at afkorte middagsluren yderligere, han må gerne sove 2 timer, men de kan f.eks. ligge mellem 12-14 og så kan han blive puttet omkring 19.45 og sove omkring kl 20. Og da han starter dagen ca. 6.30 og lyder til at kunne sove allerede kl 12, så tænker jeg, at det er et forsøg værd :)
Det er godt, hvis I kan forsøge at holde samme rytme uanset om han er hjemme eller hos sin dagplejer, om det er hverdag eller weekend. Jo mere ens rytme han har, jo bedre vil det være for hans indre ur og hans fornemmelse for, hvornår det er sovetid - og på den måde vil det naturligt være lettere for ham at overgive sig til søvnen, når det tid til at sove :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
God St. Bededag til jer :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

