Annonce

Annonce

Brev:

Søvnen går den forkerte vej


9. maj 2020

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Søvnen går den forkerte vej

Kære Helen

Mange tak for dit seneste svar vedr. gåture.

Som nævnt lider vores søn af kolik, hvorfor søvn har været nedprioriteret en smule. Han er stadig meget plaget af luft i maven, og vrider sig meget af tiden. Han græder også fortsat en hel del, men seancerne om aftenen er blevet en smule kortere. Han har dog fortsat meget let til gråd (fx hvis ikke er hurtig nok til at finde brystet frem når han er sulten eller hvis han slår sig selv i hovedet med sin hånd) og har svært ved at falde ned igen, når han først er begyndt.

Vi er i en lidt særlig situation, som betyder, at far ikke har mulighed for at hjælpe så meget til frem til baby bliver 3,5 måned (starten af juni). Det er derfor mig, der varetager pasningen af baby, og far byder sig til når han kan. Jeg benytter mig derfor primært af de metoder jeg ved virker, da jeg ellers ikke selv kan regne med noget søvn.

I forhold til søvn kan jeg dog mærke, at det går den forkerte vej.

Om natten sover baby på mit bryst, hvilket han har gjort siden fødslen. Han sover typisk fra 23:00-02:00, hvorefter han ammes i 40 min. Herefter sover han 2-3 x 1-2 timer afbrudt af amning. Han falder fint i søvn, hvis han placeres på brystet eller i mine arme. Jeg har forsøgt at amme ham liggende i liften eller i hans bedside crib, så han i stedet kan falde i søvn der. Her ligger han dog og fægter med arme og ben. På et tidspunkt ...


Annonce

... begynder han at græde, og så skal jeg starte forfra.

Jeg har prøvet at svøbe ham, men jeg tror vi kom for sent i gang. Han bliver altid meget hidsig, og er i stand til at vride sig ud af svøbet med hænderne (jeg har fulgt en række tutorials på nettet, uden meget held). Jeg vil rigtig gerne have ham over i hans bedsidecrib eller lift, men han græder simpelthen hver gang. Prøver med både godnatsang, klud med mælk, sut - som han altid spytter ud, og soveposer. Intet hjælper.

Derudover er jeg begyndt ikke at kunne få ham til at sove lange lure. Førhen kunne han nemt sove 2 timer i barnevognen, afbrudt af en enkelt opvågning, hvor det dog var muligt at få ham til at falde i søvn igen. Nu vågner han efter 20 minutter, hvorefter han ligger og kigger i ca. 10 min. Herefter begynder han at græde og vil tages op. Jeg prøver typisk at trøste ham og ligge ham tilbage i barnevognen en 3-4 gange. Så giver jeg op og placerer ham i selen, her falder han i søvn igen og kan sove yderligere 20-40 min.

Når han er hjemme sker det samme, dog kan jeg ikke få ham til at falde i søvn igen. Han vil ikke være i selen indenfor. Jeg bruger enten en slyngevugge med motor eller hans eget værelse, hvor jeg trækker gardiner for så det bliver mørkt.

Jeg er ved at være rigtig træt - da jeg har lige så meget behov for disse lure som han har :) Håber du har et godt råd.
De bedste hilsner
En træt mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sko

Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.

Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...

Læs mere i Babylex

Svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.

Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Fantastisk hjemmeside, fantastiske bøger og fantastiske meninger!

Kærlig hilsen
Mor til Elias, 7 måneder.


Annonce