Svar: Kan kun sove i barnevogn eller i tremmeseng
Hej med dig
Tak for dit brev og fine spørgsmål :)
Når jeres dreng i dagplejen kan falde i søvn, imens han sidder og spiser frokost, så må det være fordi han der bare er rigtig træt - godt fyldt op af indtryk, leg, aktiviteter og udeliv gør, at han, når han sætter sig til bordet, bare falder i søvn... måske skal han der puttes lidt før, så han ikke "taber hovedet i tallerkenen" :)
Når han putter sig hos mormor, men ofte kke gør det hos mor eller far, og hos jer i stedet skal puttes i sin tremmeseng, barnevogn eller køres i bilen, så hænger det sandsynligvis sammen med, at det er det, han har lært. I forældre har sandsynligvis fra han var ganske lille vænnet ham til netop at sove i seng eller barnevogn, og det er derfor det han forbinder med at skulle sove - og rigtig mange forældre vil misunde jer, hvor let det egentlig lyder at putte ham der, men I savner, at han også nogle gange vil putte sig ind til jer... Og mormor har sandsynligvis, når hun har passet ham, siddet meget med ham, og derfor har han lært, at det er sådan, man gør hos hende :)
Vi har alle sammen søvnassociationer, altså nogle faste rutiner og ritualer, som hjælper os med at finde ro og overgive os til søvnen. Voksne har dem, og børn har dem, og netop rutinerne, giver genkendelighed, tryghed og ro. Der er mindre gode søvnassociationer, og der er gode søvnassociationer, og ofte vil man sige, at det er godt, hvis jeres dreng kan puttes i egen seng, lægge sig til at sove med sin puttebamse, putteklud, godnathistorie, kærtegn, godnatsang og lignende... altså med et ritual, som gør ham uafhængig af jer forældre. Det hjælper ham netop til også at kunne falde i søvn i dagplejen eller når mormor passer ham, det hjælper ham til at finde ro, selvom mor og far ikke er der. Hvis han derimod havde lært at falde i søvn i jeres favn og forbandt det at skulle sove med at sidde hos jer, så ville det være svært for andre at putte ham. Samtidig giver det ham en god fornemmelse, at han er i stand til at overgive sig til søvnen med sin bamse osv. Det er trygt og godt.
Jeg forstår dog godt, at du nogle gange synes, det kunne være dejligt, hvis I kunne sidde lidt og putte sammen, og det er også vigtigt, at I gør dette. Måske kan I ...
... gøre det, som optakt til at skulle sove - altså før han puttes - så han hos jer kan sidde og få læst historie og derefter komme over i sin tremmeseng, så I på den måde stadig får lidt nærhed ind før putning. I skal naturligvis også være der for ham, lade ham sidde på skødet, putte og kramme i løbet af dagen, så det ikke kun er når han skal sove, men også hvis han generelt er lidt træt eller måske ked af det.
Børn i jeres drengs alder vil ofte være trætte sidst på dagen, og der skal ikke så meget til, før de mister overblikket og overskuddet f.eks. når I kommer hjem fra dagpleje eller ved spisetid om aftenen. Om eftermiddagen kan han have stor glæde af at sidde lidt på skødet, lige lande derhjemme, og om aftenen vil han på samme måde kunne have glæde af at sidde lidt hos jer og måske få lov til at spise lidt fra jeres tallerken. Det kan også være en god idé, at I tidlig morgen lader ham komme ind i jeres seng, hvis han vågner af en drøm og har svært ved at sove videre.. så kan I ligge lidt sammen i sengen og her putte, nusse og kramme lidt, før det er tid til at stå op... alt sammen naturligt som han viser behov for, hvis han bare er spilvågen og klar til at starte dagen, så er I nødt til at stå op :)
Igen - alt det I lærer ham, de rutiner I giver ham, vil naturligt følge med fremadrettet, så hvis I f.eks. begynder at lære ham, at I sidder sammen, når han hentes fra dagpleje, læser lidt i bog, bygger puslespil eller lignende, så vil han naturligt lære denne rutine og vil søge den fremadrettet. Det vil være "måden I lander på derhjemme", også når han starter i vuggestue, kommer i børnehave osv.
Mit råd vil være, at I bibeholder de gode putterutiner med putning i barnevogn og tremmeseng, og så i løbet af dagen giver ham mulighed for at sidde og putte hos jer på andre tidspunkter. Når det så er sagt, så skal I naturligt lytte til hans behov og signaler, og hvis han er for aktiv, ikke har ro i kroppen til at putte, når I forsøger, så er det helt okay :) Han har en alder, hvor han naturligt er motorisk godt igang og generelt har svært ved at sidde stille i længere tid... :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.
Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...
Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.
Tak!!

