Annonce

Annonce

Svar: 1,5 år og intet sprog


14. maj 2020

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Tak for dit brev og fine spørgsmål omkring sproglig udvikling :)

Først vil jeg lige sige, at hvis man synes ens barn er lidt sen til at tale, så er det altid en god idé at få tjekket ørerne. Hvis barnet har væske på ørene, så er det svært at høre sprogets forskellige lyde, og sproget vil derfor ofte være lidt forsinket.

Når det så er sagt, så lyder det som om, at du er meget opmærksom på at stimulere din drengs sprog, og det er rigtig godt. Det er netop vigtigt, at I f.eks. læser i billedebøger og synger sange - og som du selv skriver, så udvikler børn sprog i forskelligt tempo, og nogle børn siger naturligt mere end andre. Der er stor forskel på, hvornår børn siger deres første ord, og det lyder som om, at din dreng gerne taler og kommunikerer - både med enkelte ord og også med sit kropssprog, og det er super godt. Det du fortæller lyder umiddelbart rigtig fint og helt inden for normalområdet :)

Det er rigtig godt, at du er opmærksom på at du ikke skal spørge f.eks. "kan du sige?", så han føler sig presset, men at du i stedet gentager ord igen og igen, så han hører ordene sagt flere gange og hører dem brugt og udtalt rigtigt. Det vil sige, at hvis han f.eks. giver udtryk for at være tørstig, så kan du sige "vil du gerne have et glas mælk?", "se mor hælder mælken op", "mme dejlig kold mælk" og lignende, så han hører ordet mælk flere gange... og når han selv f.eks. forsøge at sige "mæ" for mælk, så retter du ham ikke, men gentager "ja, det er dejlig mælk", så han hører, at du forstår ham og igen hører, hvordan det siges korrekt.

Det er også vigtigt, at I har fælles opmærksomhed, når du ...


Annonce

... sætter ord på ting. Ikke bare, når I læser, men også når I er udenfor, spiser mad, tager tøj af og på, triller ture med barnevognen osv. så du generelt sætter ord på de ting I gør og oplever sammen. I starten vil han naturligt lytte til dig, høre hvad du siger, uden at sige noget selv, ligesom han også kan begynde at pege på ting, og sige "a´det?"(hvad er det?) for at få dig til at sætte ord på, og stille og roligt vil han så begynde selv at sige de forskellige ord - men præcist hvornår han gør det varierer naturligt...

Prøv også at give ham små opfordringer "kan du finde din sut?", "hvor er dine sko henne?" osv. så han hører og begynder at forstå, hvordan sproget kan bruges. Det kan også give dig en idé om, hvor meget han måske forstår, selvom han ikke selv siger så meget endnu :)

Det er rigtig godt, at du ikke presser ham, men giver ham tid og er tålmodig. Han skal nok begynde at tale hen af vejen :) Dermed ikke sagt, at du bare "skal lade stå til". Det er vigtigt, at du fortsat taler, synger osv. som du allerede gør. Hans alder gør naturligt, at han har brug for at bevæge sig, og det er rigtig svært for ham at sidde stille, så når I synger vil det være rigtig godt, at I samtidig danser og bruger kroppen, ligesom du kan synge forskellige fagtesange, som "klappe kage", "hjulene på bussen" osv. ... :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Hvis du gerne vil læse specifikke sprogstøttende bøger for ham, så findes f.eks. Bobby bøgerne, se sprogeriet.dk. Måske har de dem også i hans dagpleje/vuggestue, ellers kan du evt. foreslå det... :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Klapvogn - køb af klapvogn

Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.

En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...

Læs mere i Babylex

Vaccination

De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:

- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1

- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2

- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3

- 15 mdr.: MFR 1

- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)

- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej

Så er Viggas mor på banen igen og sidder her med smil på læben og tænker over at du fik ret igen..... du har en fantastisk brevkasse og jeg ville være helt lost uden den :))

Tak for en dejlig brevkasse og undskyld jeg ikke kan gøre mine breve kortere :))

Med venlig hilsen
Viggas mor


Annonce