Svar: Ammestop - Større barn
Hej med dig
Tak for dit brev og fine spørgsmål om ammestop, dejligt at høre fra dig igen :)
Det er lidt usædvanligt at børn, som jeres storebror, selv siger fra, når de ammes i længere tid. Ofte vil det være nødvendigt, at det er mor som tager beslutingen om, at det er tid til at stoppe, og du kan således ikke regne med, at lillebror vil sige fra...
Da du ammer ofte op til 4 gange i døgnet, så producerer du sandsynligvis stadig en del mælk, og det vil være uhensigtsmæssigt, at du stopper fra den ene dag til den anden, da du så kan risikere at få en brystbetændelse. En gradvis nedtrapning vil være at foretrække.. Samtidig skriver du også, at du gerne vil give din dreng 3-4 ugers langsom udtrapning, og det vil være en god idé at forsøge netop dette.
Hvordan han reagerer er dog svært at sige, han kender jo ikke klokken og vil godt kunne have svært ved at forstå, hvorfor han f.eks. må ammes aften og sen aften men ikke længere må ammes om morgenen eller om eftermiddagen.. derfor vil nogle børn trives bedre med at man stopper ret hurtigt...
Jeg vil anbefale dig, at du bevidst begynder at bruge ordet "slut" i hverdagen. Det kan være, når tallerkenen er tom, og der er spist op "slut, der er ikke mere mad". Det kan være når historien er læst og bogen klappes sammen "slut, det er ikke mere historie". Det kan være, når mælkekartonen er tom og skal smides ud "slut, den er tom, dur ikke mere" osv. Og når din dreng så søger brystet, så gør du det samme signalerer og siger slut og forklarer, at der ikke er mere mælk. Det er slut med brystet.
Samtidig skal du naturligvis anerkende, at han kan være tørstig eller sulten og derfor tilbyde ham noget at drikke eller spise. Du må også gerne ankende hans behov for at sutte og gumle, og derfor give ham noget at spise, som kræver lidt tyggemodstand og som kan stimulere ham lidt mundmotorisk, når han ikke længere ammes.
Jeg vil anbefale dig, at du starter med at fjerne amningen tidlig morgen, da I her kan stå op og starte dagen med ...
... morgenmad i stedet. Det vil ofte være den letteste amning at fjerne, netop fordi I står op og hele morgenen starter på en naturlig ny måde.. og der sker naturligt nogle ting, som gør at han "glemmer", brystet lidt.
Derefter vil jeg foreslå dig, at du fjerner amningen, når han kommer hjem fra vuggestue. I stedet kan du her tilbyde ham et mellemmåltid, I kan også sætte jer og lægge puslespil eller lignende, så I har kontakt på en anden måde og hvis det er for svært for ham at undvære brystet, hvis I er for fysisk tætte lige nu, så kan I også gå en tur, kikke lidt på verden, øve balance, hoppe, spille lidt bold eller lignende, så han på den måde drejes helt væk fra brystet.
Sen aften vil ofte være næste amning som forsvinder og her vil det være nødvendigt at du sover med en t-shirt eller lignende, så han ikke kan finde brystet selv og holder fast i, at han stadig har dig, kan få al den nærhed, han behøver, men brystet får han ikke længere.
Og sidste amning der fjernes er så amningen før putning - hvor han lige nu skal puttes med bamse, godnathistorie eller lignende, som så naturligt vil tage over for brystet og blive hans nye ritual fremadrettet.
Så... indføre "slut" i hverdagen og overføre det til brystet. Indføre nyt ritual med bamse, putteklud, godnathistorie eller lignende, som gradvist tager mere og mere over for brystet og erstatter amningen på sigt. Fjerne en amning af gangen, så din krop også har mulighed for at følge med og så skiftet for din dreng forhåbentlig også bliver lidt lettere at klare. Man kan håbe, at i takt med at du ammer færre og færre gange, så skrues din mælkemængde så meget ned, at brystet naturligt bliver mindre og mindre interessant og din dreng derfor af sig selv også begynder at miste interessen :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver dig det lille kærlige skub til at komme videre :)
Rigtig meget held og lykke! Og det er helt okay at du er nået dertil, hvor du gerne vil stoppe amning og "have din krop tilbage" :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Pethidin ved fødsel
Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.
Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

