Brev:
Ændret adfærd knap 6 mdr.

Kære Helen.
Først og fremmest, tak fordi du tager dig tid. Det er vidunderligt at høre din og Thomas’ podcast!
Vil høre dig om noget. Jeg har en datter (Lærke), som er fra d. 26.11, dvs. hun snart er et halvt år. I en lille uges tid nu synes jeg hun har ændret adfærd. Vi var til kiropraktor i fredags, fordi hun var låst mellem skulderbladene. Det er efter behandlingen jeg føler hun er ændret. Måske hun stadig har ondt, jeg er virkelig i vildrede.
Hun vil ikke ligge i sin barnevogn særlig meget før hun bliver dybt ulykkelig, heller ikke på puslebordet vil hun ligge særlig længe før hun bliver ked af det, og når vi putter hende om aftenen vil hun slet ikke ligge i sin seng, på ryggen. Det er kun mit bryst der virker for at hun falder i søvn, og når jeg så vil ...
... lægge hende over i seng, (hun har en bedside), så vågner hun og begynder forfra med at græde. Så har far taget over og vugget hende til hun faldt i søvn og lagt hende i seng. Det har virket.
Hun er så nu begyndt at vågne hver time og bliver enormt ked af det og græder. Jeg har prøvet først at give hende sutten, som hun før har været rigtig glad for, men den vil hun slet ikke tage imod, hverken dag eller nat. Hun falder kun til ro ved mit bryst om natten og det er ikke engang fordi hun virker synderlig sulten, det føles som om hun bruger brystet som sut.
Jeg føler der er et eller andet der trykker hende måske, eller noget andet. Ihvertfald føler jeg indeni mig selv at noget er som det ikke skal være.
Har du en ide om hvad det evt. kunne være?
Kærlig hilsen
Nanna
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S