Brev:

Mad og opdragelse - 2 år, 8 mdr.

---

Hej Helen

Det er noget tid siden jeg føler, at jeg har haft behov for at skrive. Men jeg føler vi har brug for lidt råd.

Vores søn er nu 2 år og 8 måneder. Han er lige blevet storebror til lillesøster på nu 3 måneder. Han er en utrolig glad og omsorgsfuld dreng. Han stortrives i vuggestuen og socialt, og alle beskriver han dom en utrolig sød, høflig og nem dreng. Hvilket vi også selv synes han er som udgangspunkt. Men han prøver også grænser hos os, hvilket jo er helt naturligt.

Mit første spørgsmål går på mad. I vuggestuen spiser han utrolig godt, men herhjemme er det sjældent vi får meget i ham. Det gælder både eftermiddagsmad i weekenden og aftensmad de dage han kommer fra vuggestuen. Det skal siges at han vægtmæssigt ligger hvor han skal + til den gode side, så det er ikke fordi han ikke får hvad han skal.

Måltider fungerer således:

Vi sidder alle ved bordet, og spiser alle på samme tid. Til frokost får han rugbrød herhjemme hvor han selv kan vælge pålæg. Vi smør rugbrødet og skærer det i hapsere. Han spiser sjældent med gaflen, og oftest spiser han kun 1/2 rugbrød eller mindre. Til aften tilbydes han samme aftensmad som os. Det er dog opdelt i mindre skåle, så han kan vælge hvad han vil have. Det med at lave en tallerken med en masse på dur ikke for ham. Men her vælger han jo så typisk kun det velkendte. Han spiser grøntsager, pasta, kartofler og ris men meget sjældent kød eller nye ting. Han spiser ikke meget her heller og siger tak for mad og får lov at gå.

Vi forventer ikke at han i den alder han har skal holde bordskik, så han får lov at gå. Men der tændes f.eks. Ikke for fjernsynet og far og mor kommer først og leger når de ...

---

---

... selv er færdige. Nogle gange kommer han tilbage og spise et par bidder mere imens vi sidder der, men når vi alle er færdige med at spise tages maden væk.

I den sidste tid har vi nærmest måtte lokke mad i ham ved at fodre ham med gaffel, sidde og vise billeder eller andet imens, bare for at få noget mad i ham. Uden han selv tager noget.

Så hvordan giver vi ham lysten tilbage til at spise hos os også, samt hvordan får man ham til at ville prøve nyt og spise kød. Vi har brugt meget “du skal lige spise 3 stykker kød inden du får...” men er det helt forkert?

Mit andet spørgsmål går på hvordan vi bedst muligt får ham til at høre efter og måske vigtigere, hjælp til hvordan vi skal håndtere når han ikke gør. Helt konkret havde vi en episode under maden i dag hvor han blev ved med at spytte selvom jeg sagde stop gentagende gange og også til sidst med meget bestemt udtryk. Han smilte blot og fortsatte. Da han ikke hører efter og blot fortsætter ender faren med at råbe højlydt “stop så August” hvorefter August jo tydeligt bliver ked af det og bange og skynder sig fra bordet. Der røg den gode stemning.

Jeg er af den holdning at man ikke skal opdrage med råb, trusler og skældud, da jeg ved det ikke virker og tilmed kan være skadeligt for de små. Men da min kæreste efterfølgende spurgte “jamen hvordan skulle vi så få ham til at stoppe med at spytte”, ja se det ved jeg virkelig ikke. Hvordan håndterer man bedst de her situationer. Normalt er vi bevidste om at skulle være anerkendende, opmærksomme og generelt tale i børnehøjde. Men hva pokker gør man i situationer hvor det bare ikke er nok 🤷🏼‍♀️

Med venlig hilsen
Augusts mor

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---