Svar: Fra tudkop til almindelig kop/glas
Hej med dig
Tak for dit fine spørgsmål om overgangen fra tudkop til kop/glas :)
Jeg tror måske du har ret i, at I har ventet lidt for længe med at fjerne tuden fra koppen, og jeres datter er derfor tydeligt mere interesseret i at undersøge, hvordan koppen egentlig fungerer end hun er i at drikke... Og spørgsmålet er derfor, om I måske bliver nødt til at købe en ny kop til hende...
Hun må naturligvis gerne drikke af et glas, som I gør, hvis hun virker til at kunne håndtere dette. Hun behøver ikke en særlig kop eller en kop til børn, hvis et almindeligt drikkeglas fungerer.
De fleste børn har lettest ved at gå fra tudkop til en kop med to hanke, og de lærer hurtigt, når man siger "to hænder, brug to hænder skat" eller lignende, at de netop skal holde koppen i hankene og føre den til munden med begge hænder. Det giver lidt mere kontrol og sikrer, at størstedelen af vandet kommer i munden.
Det er straks lidt sværere, hvis der kun er en hank, fordi ...
... koppen så hurtigt svinger, når de fører den til munden, og derved spilles let en stor del. Det kan være både frustrerende, men kan også gøre, at det så netop pludselig bliver interessant at undersøge, hvordan vand kan spilles, og derfor svinges koppen ekstra eller vendes på hovedet, så det pludselig bliver til en leg... Når det så er sagt, så er der naturligt også mange børn, som fint mestrer at drikke af en kop med en enkelt hank :)
Og så er der også mange børn, som drikker rigtig fint af et glas eller af en kop lavet af melamin eller feks. af silikone eller bambus. Der er de sidste år kommet nogle rigtig fine kopper på markedet, som både er miljøvenlige og som også passer til børnehænder i størrelsen.
Så.. jeg tænker altså, at I skal forsøge med en kop eller glas i stedet for den nuværende tudkop, så I fjerner fokus fra tudkoppens nye funktion og i stedet giver hende en ny kop/glas, som måske kan gøre, at hun så kan koncentrere sig lidt mere om at drikke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

