Svar: Sko til små fødder
Hej med dig
Tak for dit brev og fine spørgsmål omkring de første par sko :)
Det lyder som en rigtig god idé, at din datter nu får et par sko. Hun er begyndt at rejse sig og tage små skridt, hun er udendørs det meste af dagen, og hun har brug for sko, som kan beskytte hendes fødder. Du har naturligvis helt ret i, at det er vigtigt, at hun hjemme stadig kan gå med bare fødder og i skridsikre strømper, men når hun er ude og er i vuggestue, vil et par sko være godt. Du vil sandsynligvis også opleve, at det gør hende lidt mere sikker på benene, når hun har et par sko på :)
Det er vigtigt, at skoene passer - og ligesom børn er forskellige, så er deres fødder også meget forskellige. Nogle børn har meget brede fødder, og andre børn har smallere fødder, nogle børn har en høj vrist, andre børn har en lav vrist... Skoene skal give plads til at tæerne kan bevæge sig, de skal være lette, så hun kan løfte fødderne uden problemer. Der skal være lidt plads til at hendes fødder kan vokse, det man kalder voksetillæg, men de må ikke være for lange. Det anbefales normalt, at man har godt 1 cm. voksetillæg i en begyndersko.
Derudover skal skoene have fast hælkappe, så hendes fod bliver holdt på plads, også selvom hun ...
... naturligt går lidt usikkert. Skoene skal også kunne justeres ind efter hendes fods bredde, så det anbefales, at du køber sko, som har snørebånd eller velcro. Hvis skoene er for lange eller sidder for løst på hendes fod, så vil hun skulle bruge kræfter på at holde skoene fast og vil derfor krumme sine tæer, ligesom hendes fødder kan glide og støde mod snuden..
Det vil være rigtig godt, hvis sålen er i gummi, så den ikke suger vand/fugt, når hun er udenfor, ligesom det er godt, hvis sålen er fleksibel. En alt for hård sål vil gøre det svært for hendes fødder og tæer at bevæge sig rigtigt.
Når man ser på små børns fødder, det vil sige børn under ca. 2 år, så kan man se, at de har meget bløde knogler og en del fedtvæv - og der er næsten ingen svang. Derfor er de første sko man giver barnet på normalt lavet uden svangstøtte. Du skal derfor vælge det man kalder "begyndersko" til din datter, da de så netop vil være lavet til små børns fødder og den bevægelse og støtte, som hun har behov for :)
Vi har i Danmark nogle rigtig gode skomærker, som du kan kikke efter f.eks. Bundgaard, Bisgaard, Angulus, Pom Pom, Superfit og Ecco... de laver alle sammen begyndersko.
Rigtig meget held og lykke i jagten på de første sko :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.
De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!
Tak fra drengens forældre

