Annonce

Annonce

Svar: Arp eller tør hovedbund


20. maj 2020

Kategori:
Alder:
20 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Hej med dig

Tak for dit brev og fine spørgsmål - og hvor er det synd for din datter, at hun skal døje med det... :(

Det lyder, som du skriver, som om, at din datter som lille har døjet med arp i hovedbunden. Arp ses som fedtede skæl ofte gullige eller brunlige, og de kan sidde som enkelte skel eller som fedtede skorper.

Almindelig vask med vand fjerner ikke arp, og hos små børn anbefaler man at løsne med f.eks. babyolie, så arpen blødgøres, og så fjerne det med et tættekam. Når olien har siddet et stykke tid, så vil det løsne arpen, som så kan gnubbes og løsnes lidt (evt med en babytandbørste - og derefter redes væk med en tættekam - og man reder imod hårretningen. Ofte skal man gøre det flere gange eller gøre det jævnligt og på den måde fjernes arpen helt. Det er også vigtigt, at man ind imellem behandlingerne masserer hovedbunden lidt, for at sætte gang i blodomløbet, det skulle nemlig forebygge dannelsen af arp.

De fleste babyer vokser fra det, og hvis man fra starten sørger for at fjerne den arp som kommer og på den måde undgår, at det sætter sig som en tykkere skorpe eller begynder at brede sig ned i panden eller til øjenbryn og lignende, så vil det ofte forsvinde. Derfor er det lidt usædvanligt, at din datter har haft det gentagende gange, gennem flere måneder og også har det nu, hvor hun er 20 måneder gammel...

Det kan godt være, at din datter har særligt tør hovedbund, og at det er det, som er problemet. Det kan også være, at hun har det, som kaldes skæleksem (seborisk eksem), som også er en form for arp, man kalder det bare skæleksem hos større børn og voksne. Det klør og ses ofte som tørre hvidlige skæl eller gullige fedtede skæl... Det skyldes en gærsvamp, der kaldes pityrosporum ovale og behandlingen er "udrydde" svampen ved at bruge en medicinsk shampoo. Til større børn og voksne kan man også bruge tabletbehandling. En hudlæge kan tage et skrab af skællene og undersøge disse for at finde ud af, om det er den pågældende svamp, der er tale om.

Hvilken type shampoo bruger du til din datter? Jeg tænker, ...


Annonce

... at det vil være rigtig godt, hvis du kan tale med lægen - evt. få en henvisning til en hudlæge, så I kan finde ud af, hvad det er din datter har, og hvilken type shampoo du i givet fald skal bruge. Måske vil hun have glæde af en almindelig skælshampoo, måske har hun glæde af en shampoo, som indeholder Tea Trea Oil, der skulle hjælpe mod skæl og kløende hovedbund, måske har hun brug for en speciel shampoo ordineret af hudlægen...

Du skal være opmærksom på, at jo mere du vasker din datters hår, og jo mere du fjerner skællene ved at rede med tættekam osv. jo mere vil du også fjerne det naturligt hudfedt, som hun har i sin hovedbund - og det betyder at talgkirtlerne begynder at producerer mere talg, for at kunne følge med, og derved øges problemet mere og mere. Skæleksem opstår netop ofte i hovedbunden, hvor der er stor talgproduktion i forvejen.

Samtidig er det vigtigt at bruge en shampoo som hjælper med at opretholde den rette balance i hovedbunden. Hvis problemet er, at hun producerer for meget hudfedt i hovedbunden, så er det vigtigt, at du ikke vasker håret alt for tit, men det er samtidig vigtigt, at du bruger en shampoo med de rigtige egenskaber.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Mange frisører sælger shampoo, der er lavet til at afhjælpe fedtet hovedbund f.eks. Redken Scalp Relief Oil Detox, du kan derfor spørge din normale frisør, hvad han eller hun vil anbefale. Hvis problemet hos jer er, at hun danner for meget fedt, så vil det være nødvendigt med en shampoo, som ikke tilfører ekstra fugtighed til hovedbunden.

Er problemet derimod, at hun har for tør hovedbund, så vil det være godt at bruge en shampoo, som giver fugt til hovedbunden, og som er lavet specielt til at modvirke udtørring...

Jeg tænker, at du er nødt til at få læge - evt. hudlæge - til at kikke på det og derudfra finde ud af, hvilken shampoo du bør bruge. Australian Bodycare har også lavet en Scalp Care serie, som skulle afhjælpe tør, kløende og irriteret hovedbund... det kunne måske også hjælpe jer.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Leg

For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.

Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.

I takt...

Læs mere i Babylex

Babymassage

Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.

De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.

Børn har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.

Hilsen mor til pige på 3 måneder


Annonce