Svar: Optagethed af tis og lort/toilettræning
Hej med dig
Tak for dit brev, det er rigtig fint, at du skriver tilbage og også uddyber de oplevelser, du har med jeres dreng lige nu :)
Det er helt normalt, at jeres dreng i en alder af 3.5 år interesserer sig for sin krop, kroppens åbninger - og det der kommer ud af disse f.eks. urin, afføring, spyt, snot... og også interesserer sig for sin tissemand og kan lide at røre ved den.
Børn har især i 3-6 års alderen en naturlig lyst til at undersøge kroppen og netop i børnehavealderen udforsker børn kroppen - de kikker på hinanden, de undersøger hinanden, de trækker bukserne af hinanden, de leger en slags "hvis jeg må se din, så må du også se min - lege". De leger lege, som handler om nysgerrighed og om at lære kroppens grænser at kende, det handler om at finde ud af, hvad der er rart, og hvad der ikke er rart, det handler også om at kende forskel på piger og drenge. De kan f.eks. også lege "doktor-lege" eller "kysse-lege" - og deres lege kan være med modsatte køn eller være med samme køn, det er alt sammen normalt.
Børn kan også røre ved sig selv, og de kan også onanere.. men det er ikke seksuelt på den måde, som det er for os voksne. Vi er som voksne bevidste om vores seksualitet, vi ved hvad det går ud på, hvad vi tænder på, hvad der giver os lyst - og vi kan mærke, når vi er seksuelt tændt. Man kan sige, at vi har et begær, en drift, som små børn slet ikke har. For jeres dreng er det dejligt at røre ved sig selv, det føles rart og er en sansemæssig rar følelse for ham - men det er på ingen måde drevet af seksualitet eller begær. Det er udforskning, lyst til at lære sin krop at kende... og hos små drenge bliver tissemanden naturligt stiv en gang imellem, og det er helt naturligt, men det er ikke seksuelt.
Derfor tænker jeg ikke, at der på den måde er en forbindelse mellem hans urin/afføring og hans ...
... lyst til at røre ved sig selv, eller at hans lyst til at røre ved sig selv blokerer for toilettræningen. Men det kan naturligt hænge sammen på den måde, at kroppen og de ting der sker med kroppen lige nu er meget spændende for ham og naturligt skal udforskes. Og historiefortællingerne, som jo handler om kroppen, om urin og afføring - om når der sker uheld, som han jo kender men det er okay, og de voksne siger skidt pyt - er jo en anerkendelse af netop denne interesse for kroppen i forhold til hans alder. Du beskrev også, at han kunne være næsten i ekstase og hoppe af fryd. Og jeg tænker, at det er fordi han har den alder han har og naturligt har interesse for kroppen, og hvordan kroppen fungerer. Det er naturligt for hans alder og den udvikling, han går igennem, at netop disse emner fylder meget og interesserer ham... og derfor er det så fint, at du netop digter sådanne historier, og at han også selv digter videre eller selv fortæller dem...
Jeg tænker derfor, at det netop er den mentale hurdle, som han skal over, og du har helt ret i, at han fysiologisk lyder parat. Og måske kan du netop udnytte hans interesse for kroppen... Det kunne være en idé at læse "den store bog om kroppen", som gennemgår hvordan man ser ud, forskellen på piger, drenge, mænd, kvinder. Hvordan vi ser ud både uden på og inden i.. Hvad der sker med maden, som vi spiser, hvorfor vi skal tisse og lave afføring, hvorfor vi skal gå i bad osv. og derfor også - hvorfor det er vigtigt at gå på toilettet. Så du bruger hans interesse for kroppen til at nå dertil, hvor han sammen med dig finder ud af at bruge toilettet og ikke længere lave i bleen. Og hvor du som tidligere nævnt naturligt støtter ham, hjælper og guider, så det er noget I samarbejder omkring :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

