Annonce

Annonce

Svar: Amning til natten, er ikke hyggeligt mere


11. juni 2020

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære "mælkebar" og far

Tak for jeres brev og fine spørgsmål omkring amning og supplement med flaske :)

Som jeg læser jeres beskrivelse, så fungerer det faktisk rigtig godt med flasken om aftenen. Når jeres datter tilbydes en flaske, så falder hun i søvn stille og roligt, der er ingen gråd eller frustrationer - og efterfølgende sover hun godt. Når du forsøger at amme hende om aftenen, så er situationen en helt anden, du skriver at "det er en kamp", og at hun vrider og vender sig, hun protesterer allerede, når du forsøger at lægge hende til, og hun spiser ikke særlig godt hos dig - så aftenen bliver ret frusterende for jer begge to/alle tre...

Amning er godt, men ikke for enhver pris, og I må faktisk gerne hygge jer om aftenen;) Og hvis flasken gør, at hele familien trives bedre, og der er langt mere ro på, så kan det være en rigtig god prioritering at give flaske. Der er naturligt fordele ved at amme, men der er også fordele ved at give flaske.

Og så er der jo desværre også lidt ulemper.. når man giver flaske, så er der risiko for, at barnet stille og roligt vil afvise brystet mere og mere. Det er lettere at spise af en flaske, end det er at spise af et bryst, jeres datter skal ikke arbejde så meget for det, og mælken flydere lettere til hende, og derfor vil hun kunne foretrække flasken og afvise brystet.

Jo mere flaske man giver, jo større risiko er der også for, at mælkeproduktionen hos mor daler. Jo hyppigere man ammer, jo mere mælk produceres der, og jo mere man erstatter amning med flaske, jo længere tid vil der gå imellem amningerne og derved nedsættes mælkeproduktionen.

Nogle kvinder kan fint amme om dagen og give flaske om aftenen, mens det for andre kvinder vil nedsætte produktionen, og hvis barnet så samtidig er meget glad for flasken, så kan det betyde, at barnet begynder at afvise bryst om dagen, så man også må give flaske der. Det er der ikke spor i vejen for, det er bare vigtigt, at du ved, at hvis I giver flaske om aftenen, så kan det på sigt gøre, at amningen om dagen også stopper.

Lige nu er der dog ikke umiddelbart grund til at tro, at du ikke skulle kunne amme jeres datter om dagen og give en flaske om aftenen... og det vil jeg umiddelbart anbefale, at du forsøger.

Da du har en del udmalket mælk liggende i fryseren, så vil det være rigtig godt, at du giver jeres datter dette. Den mælk vil være mere indholdsrig på næringstoffer, fordi den er fra jeres datter var yngre - og der er ingen grund til, at den mælk går tabt.

Du kan naturligvis godt begynde at malke ud for på den måde at stimulere til ekstra mælk og også kunne give jeres datter din mælk på flaske.. men jeg tænker, at det er et stort arbejde, og der er ikke noget i vejen for, at du giver jeres datter modermælkserstatning med den alder hun har. Jeg synes, det er vigtigt, at du prioriterer din tid og bruger din tid på jeres lille pige, på at lege, hygge, tumle, gå ture osv. og ikke på at sidde med en brystpumpe... ...


Annonce

... Modermælkserstatningen indeholder de næringstoffer, som hun har behov for og sikrer hende også en vis mængde jern. Men du skal naturligvis have det godt med det.

Så.. jeg vil foreslå dig, at du bibeholder amningerne om dagen. Det fungerer godt, og jeres datter tager her fint imod brystet. Og så fortsætter I med at give hende flaske om aftenen, da det giver jer alle tre ro og putningnen forløber godt og hyggeligt. Hun kan få modermælk eller modermælkserstatning i flasken. Flasken kan give af mor eller far, som det fungerer bedst.

Med hensyn til mængde, så skal I regne med, at hendes døgnbehov er 110 ml pr. kg. hun vejer fordelt på 5-6 måltider. Det vil sige, at hvis hun f.eks. vejer 6500 gram, så vil hendes døgnbehov være 715 ml. Fordelt på 5-6 mælkemåltider svarer det til mellem 120-150 ml ved hvert måltid. Vejer hun mere skal hun naturligt have mere, og der skal også være plads til at nogle måltider kan være større og andre mindre alt efter tidspunkt på døgnet, så de 150 ml I har givet hende er sandsynligvis passende :)

Som jeg læser dit brev, så er det amningen før putning om aftenen, som er problematisk, men du kan stadig amme hende sen aften og tidlig morgen - ikk´? Hvis ja, så vil det naturligt være med til at holde din mælkeproduktion igang, at du stadig ammer hende på disse tidspunkter. Hvis amningen sen aften også giver problemer, så du vælger også at give flaske her, så vil det naturligt påvirke din mælkeproduktion yderligere, da der vil gå rigtig mange timer, hvor hun ikke kommer til brystet, men så må det være sådan...


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Jf. tidligere dagsplan, som jeg har sendt jer, så vil amningerne formiddag og eftermiddag forsvinde i løbet af måske 3 ugers tid, og det betyder, at hun vil kunne nøjes med 4 mælkemåltider i døgnet. De vil ofte ligge tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Din mælkeproduktion vil normalt tilpasse sig dette behov, og det vil være helt normalt, at mælkemængden bliver mindre i takt med, at hun naturligt ammes færre gang i døgnet, fordi hun bliver ældre, men der vil stadig være mælk til hende, og så længe hun dier ved brystet og har lyst til at die, så får hun noget fra dig.

Kvinder reagerer meget forskelligt på supplement med flaske, så hvor nogen som sagt fint kan amme om dagen og give en enkelt flaske aften, og så kan andre ikke, og det er desværre kun tiden der kan vise, hvordan din krop vil reagere på det...

For nogle kvinder er det også en stor sorg ikke at kunne amme, og det kan derfor være vigtigt for dig igen at gå igang med udmalkning osv. så du i hvert fald sikrer lillepigen din mælk af flasken.. Og det er også helt okay, det vil jeg meget gerne støtte dig i, hvis det er den beslutning du vælger. Jeg tænker dog, at med den start I har haft, og det forløb I sandsynligvis har været igennem, så er det måske okay, at du nu prioriterer på en anden måde... eller ?! :)

Jeg håber, at du/I kan bruge disse tanker lidt videre og finde ud af, hvad der vil være det rigtige for jer :)

Knus med på vejen!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fiskeolie og børn

Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.

Det er vigtigt at variere...

Læs mere i Babylex

Gravid vitaminer

Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.

Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen..

Jeg er så glad for du ikke er længere end et tryk på powerknappen væk... tak for din brevkasse!!

Jeg har virkelig brug for dine råd og viden.

Hilsen
Thilde, mor til Louie 7 måneder


Annonce