Annonce

Annonce

Brev:

Børnehavestart - middagslur og renlighed


17. juni 2020

Kategori:
Alder:
2 år, 8 mdr.

Børnehavestart - middagslur og renlighed

Kære Helen.

Vi skriver vedrørende vores store pige på 2 år og 8 måneder og overgang til børnehave i forhold til renlighed og middagslur.

Hun går i vuggestue i en integreret institution, der både har almindelig børnehave og skovbørnehave. Vores datter skal i skovbørnehave og de børn der skal det, går sammen på stue i vuggestuen. Vi har fået besked om, at de vil flytte hende til skovbørnehave 1/9 (hvor hun vil være 2 år og godt 10 måneder). De mener at vores datter motorisk, socialt og sprogligt er god og hun med fordel kan starte i børnehave før det bliver koldt, så hun når at vænne sig til det inden vinteren kommer. Hun kan flytte med en anden pige hun leger med og de vil trods Corona gøre hvad de kan, for en gradvis indkøring, hvor hun fra nu af kommer med børnehaven på tur en dag om ugen med en vuggestuepædagog fra stuen og den anden pige.

Vi er enige i, at vores pige er godt med på alle de nævnte parametre, der er bare to udfordringer. For det første er hun ikke renlig og viser herhjemme ingen interesse for renlighedstræning. For det andet sover hun stadig lur hver dag og det er ikke muligt at sove lur i skovbørnehaven.

Med hensyn til renlighed, så er målet at de er renlige inden børnehave, selvom de selvfølgelig godt kan skifte en ble i skovbunden. Vi tænker bare at der umuligt kan være samme fokus på det som i vuggestuen, da normeringen jo er meget dårligere i børnehaven og forholdene heller i skoven heller ikke de samme. Vi tænker at køre fuld fokus på renlighed i sommerferien.

I vuggestuen øver de hver dag at sidde på det lille børnetoilet og de siger at det er lykkedes at tisse et par gange. Herhjemme viser hun ingen interesse i hverken toilet eller potte og hvis vi får hende til at sætte sig, siger hun bare “der kommer ikke noget” og så smutter hun igen. Hun har siden i hvert tilfælde 18 måneder oplyst efter hun har lavet i bleen, men synes ikke der har været udvikling siden. Vi har prøvet at tage hende med ud når vi selv er på toilettet osv.

Kan vi godt bare tage bleen af hende i ferien (i dagtimerne), så hun bliver mere bevidst? Vi er selvfølgelig forberedte på mange uheld:)

I forhold til middagslur, så sover hun fortsat hver dag og springer aldrig luren over. Vi er i tvivl om luren måske “æder” af nattesøvnen, men samtidig ...


Annonce

... virker hun afhængig af sin lur og siger ofte selv hun vil sove.

Hun bliver puttet om aftenen omkring 19.30, men sover først ofte omkring 20.30 (vi har prøvet både at putte tidligere og senere uden positiv effekt). De sidste måneder er hun begyndt at vågne tidligere og tidligere for tiden ofte omkring kl 5. Vi overvejer om lyset kan spille ind selvom hun har gardiner der tager det meste lys eller om det er luren der begynder at “æde” af nattesøvnen.

Da vi også har lillesøster på nu 7 måneder der sover dårligt og som regel først vågner omkring kl. lidt over 6, vil vi gerne have hun ikke vækker lillesøster om morgenen, samt at vi forældre ikke skal op og igang før kl. 6. Derfor har hun fået lov til at se fjernsyn fra 5-6, selvom vi egentlig er imod for meget fjernsyn. Kan dette være medvirkede til hun vågner tidligt? Hvis hun sov længere om morgenen ville det jo være lettere at klare sig uden lur...

Uanset hvad skal vi jo vænne hende fra lur, selvom vi egentlig er tilhængere af, at børn sover middagslur så længe de har behov. Allerede nu skal hun jo med skovbørnehaven en dag om ugen og på de dage kan hun ikke sove lur.

Hvordan vænner vi hende bedst muligt fra at sove lur og i stedet får hende til at sove mere om natten? Vi er bekymrede for, at hun bliver meget træt i skovbørnehaven og vil have svært ved at overskue de sidste timer. Samtidig frygter vi nogle eftermiddage og aftener med en meget træt pige, hvilket vil være synd for hende.

Skovbørnehave er i skoven fra 9 til 14 og går direkte i skoven fra børnehaven (det er ikke en udflytterbørnehave der kører i bus). Det ville principielt være muligt at sove efter 14 når de er tilbage, men vi tænker at det ødelægge nattesøvnen at sove så sent? Hun sover normalt kl. 11.30 og sover 1-1,5 time (nogle gange længere i weekenden).

Det skal lige tilføjes at vi naturligvis selv har valgt hun skal i skovbørnehave og er glade for at hun har fået plads. Hun er glad for at være ude og bruge kroppen, så vi tænker at hun vil trives godt med det. Vi vil have mulighed for de første måneder at hente hende kl 14 i børnehaven når de kommer tilbage fra skoven. På sigt vil hun blive hentet senest kl 15.

På forhånd mange tak for hjælpen!

Venlig hilsen
Forældrene til en pige der snart er stor nok til børnehave

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Slik

Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.

Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.

Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.

Ifølge...

Læs mere i Babylex

Brystpumpe

En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.

Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.

Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit hurtige svar - jeg ser altid tingene fra en anden vinkel når jeg læser dine svar - en vinkel som man ikke altid selv kan se tingene fra, når det er kørt lidt i hårdknude.

Glæder mig altid til at høre fra dig

Mange hilsner
Lillepigens mor


Annonce