Brev:
Overgang til skemad og nattesøvn

Kære Helen
Først tusind tak for din hjælp med at få vores datter til at føle sig tryg ved at sove i sin barnevogn.
Vores datter er nu 6,5 måneder og er blevet meget glad for at sove i barnevognen og som en ekstra bonus er hun de sidste par uge tillige begyndt at sove nogle længere lure både formiddag og middag (1,5-2 timer), hvor hun tidligere oftest nøjedes med 35-45 minutter og kun sjældent mere end dette på trods af alle forsøg med at stå klar ved barnevognen og hjælpe hende videre i søvnen. Hun har stadig indimellem behov herfor, men ofte kan vi nøjes med ganske få skub frem og tilbage. Om dagen putter vi hende ved at hun først ammes og herefter får en sutteflaske. Herefter falder hun oftest nemt i søvn ved en ganske kort gåtur med barnevognen. Så hendes dagslure er vi meget glad for ligenu.
Udfordringerne er derimod hendes søvn om natten og hendes indtag af “rigtig mad” om dagen. For at starte fra om aftenen så puttes hun mellem kl. 19.15 og 20.15, når hun udviser træthedstegn. Ligesom om dagen får hun først bryst og herefter flaske med MME. Dette har været nødvendigt både dag og aften (og i en lang periode i hendes første levemåneder også om natten), da jeg ikke har produceret nok mælk til at mætte hende. Det skal siges at hende vækst aldrig har været problematisk; tværtimod er hun en stor pige på 68 cm og 8,3 kg ved 5 mdr. undersøgelse. Så jeg har altid kæmpet meget for at holde mælkeproduktionen oppe og som følge heraf, har hun været lagt hyppigt til brystet.
Vi startede med at introducere skemad for ca. 2 måneder siden, da hun havde en periode med meget hyppige opvågninger om natten (hver 1-2 time). Hun var egentlig ikke specielt interesseret i mad på daværende tidspunkt, selvom hun sad med ved bordet, når vi spiste. Vi oplever stadig rigtig mange udfordringer med at få hende til at spise især skemad, hvorimod hun gerne sidder med fx agurkestave eller frugtstave.
Vi har derfor forsøgt os med mere fast føde i form af fx. bondebrød med pålæg (leverpostej, makrel i tomat og lign.) samt små hapsere med fiskefrikadeller, frisk mozzarellaost og hvad vi ellers spiser selv, som hun kan være med til. Men oftest bliver det kun til få ...
... mundfulde inden hun afviser at åbne munden yderligere. Hun spytter aldrig maden ud, men er bare ligesom ikke interesseret i mere.
Det betyder selvfølgelig at hun ikke bliver mæt ved måltiderne og derfor tager forholdsvis meget mælk inden næste lur og nogle gange bliver hun så pjevset at vi tyr til at give hende lidt amning mellem hendes lure også, men dette altid kun når vi har forsøgt at tilbyde hende skemad- eller fingermad. Hun bliver således tilbudt mad ca. 1/2 til 1 time efter hun vågner fra sine lure.
Hvordan får vi timet måltiderne i forhold til sult og energiniveau bedst muligt, når hun jo spiser sig mæt i modermælk og MME inden hendes lure. Jeg har svært ved at se at hun kan undvære mælk at sove på om dagen, eller hvad tænker du om det i forhold til hendes alder og nuværende spisesituation?
Udfordringerne om natten er at hun efter at hun falder i søvn omkring kl. 20 vågner første gang ved midnatstid, hvor jeg ammer hendes og hun som oftest falder nemt i søvn herefter. Dette tænker jeg er alderssvarende. Men herefter starter udfordringerne, hvor hun vågner igen efter 2-3 timer. Det starter oftest med at hun bare roder lidt rundt i sengen (hun sover i egen seng med side-by-side til vores seng). Jeg forsøger først at “ignorere” dette og ser om hun selv falder til ro igen og hjælper hende med at ligge godt og få dynen på. Men efterhånden bliver hun mere og mere ked af det og finder kun ro ved at få bryst igen. Og nogle gange er det ikke nok og hun bliver ligesom “hængende” ved brystet og forsøger jeg at få hende til at falde til ro uden brystet bliver hun meget ked af det og frustreret med tåre i øjnene og står væk fra mig som en flitsbue. Og uanset hvor meget jeg forsøger at trøste med kærtegn og ord er det meget svært at “bryde” hendes frustration og hjælpe hende til at falde til ro igen.
Dette varer ofte ved resten af natten og morgenen igennem, hvor hun finder ro ved at blive lagt til liggende amning og på den måde kan finde ro i nogen tid (30-60 min) inden hun igen søger brystet. Jeg har mest indtryk af at det er tryghed mere end sult, det vækker hende. Hvordan skal vi gribe det an?
På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Joan
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Høj stol til baby
Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.
Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.