Brev:
Mad, appetit og kræsenhed

Kære Helen
Vi besluttede at vi stoppede med at made vores dreng da han blev 4 år for ca en måned siden (jf tidligere brev). Så det er vi godt igang med. Det går for så vidt fint - og han kan jo sagtens spise selv og er tilfreds nok med de nye regler :-)
Men samlet set ryger der nok kun halvdelen ind i forhold til hvad han spiste før, hvor jeg madede det sidste af måltidet ind. Det gir anledning til nogle spørgsmål, jeg håber du vil dele dine tanker omkring:
Jeg bliver let bekymret over, at han får mindre mad end før. Bliver han for tynd, påvirker det udvikling/energi niveau osv. Hvad tænker du om det - og er der noget vi kan gøre?
Han hygger rigtig meget ved maden og snakker og fjoller og glemmer tallerkenen foran ham:-) Vi har derfor forsøgt os med at sætte et ur til 20 minutter, og så er måltidet slut. Hvis man har spist alt på sin tallerken til alle måltider (pga sommerferie også frokost), får man en lille is til dessert. Vi prøver at lave mad han kan lide og ikke for store portioner, så han lykkes de fleste ...
... aftener:-) Det er også helt ok ikke at spise op, så er der bare ikke en is den dag. Det virker overraskende godt - og han får fart på når tiden er ved at løbe ud:-) Hvad tænker du om at bruge den model et stykke tid? Er det ok - eller for styrende?
I takt med at han spiser selv finder han flere og flere ting han ikke kan lide. Det er både skøre opfindelser (fx at han kun kan lide den blå smørpakke og ikke den gule, selvom der er det samme i) og reelle ting, som fx kødsovs, som han dog spiste da jeg kørte gaflen ind for ham. Hvordan gør vi med det? Og hvordan håndtere man bedst, når han finder flere og flere ting på “nej-listen”? Jeg synes det er svært og frustrerende at han pludselig kun vil spise pasta og ketchup hvor han før fik masser af grøntsags/kødsovs til, fordi jeg madede ham.
Har du et godt forslag til dagsplan for mad, så vi sikrer os at han får tilbudt nok mad og samtidig er sulten til måltiderne. Han vågner ved 7-tiden og puttes ved 19.30-tiden. Børnehave fra 8.30 til 15.15-15.30.
På forhånd tak.
De bedste hilsner
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.