Annonce

Annonce

Svar: Putning til natten - 14 mdr.


3. august 2020

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det er super godt, at I fornemmer, at jeres dreng trives med en lur dagligt, og det lyder som om, at søvnen faktisk er blevet bedre - både dag og nat. Det er super godt.

Det er også helt okay, at jeres dreng varierer sit søvnbehov, så han nogle dage sover lidt mere end andre dage, også selvom han så visse dage samlet sover lidt mindre end gennemsnittet. Det er helt okay og I er nødt til at lade ham flekse sit behov. Du beskriver også, at selvom han ikke har sovet så meget, så er han stadig frisk og glad og virker til at have overskud og er klar på at lege. Og det er også super godt.

Og ja - det kan godt tænkes, at han måske skal puttes lidt senere, og at det for ham vil være helt fint med ca 6 timers vågenhed. Der sker ikke noget ved at du forsøger f.eks. at putte ham 19.30 for at se, om det gør en forskel hos jer. Det er jo en balance, for nogle gange protesterer børn mod søvnen, fordi de er overtrætte og derfor skulle være puttet tidligere, andre gange fordi de ikke er trætte nok. Men 6 timers vågenhed er helt okay og hvis det så samtidig betyder, at I kan skære ned for tiden du bruger på værelset, så er det fint at gøre det sådan. Han kan jo stadig forlænge sin dagssøvn, hvis han har brug for det og på den måde samlede stadig få sit søvnbehov dækket.

Det kan dog også spille ind, at han lige nu går igennem en slags "separation-gentilnærmelses-fase". Dette udviklingsspring kommer ofte samtidig med at han begynder at gå mere omkring, udforsker verden mere og mere på egen hånd og det ses ofte i 13-15 måneders alderen. I denne fase vil han naturligt klynge sig lidt ekstra til jer forældre - han kan ikke separere sig, uden at føle sig ...


Annonce

... ekstra knyttet til, og derfor søger han ekstra fysisk nærhed og kontakt. Han har brug for at se dig og mærke dig, når han skal sove. Og ofte så skubber han dig også væk - han afviser dine kærtegn, fjerner dine hænder, når du forsøger at berolige ham, eller gør tegn til at ville ned, når du tager ham op.. så han har på den ene side rigtig meget brug for at mærke jer og på den anden side også behov for at prøve selv.

Du skal derfor finde balancen mellem at give ham den tryghed, som han viser behov for, når han skal sove, men samtidig også forsøge at lade ham finde ind i søvnen på egen hånd. Det er vigtigt at du ikke ignorerer ham, da han vil blive utryg og ked af dette og ikke kunne forstå, hvorfor du ikke snakker med ham, og det er samtidig vigtigt, at du ikke opfordrer til leg og underholdning, men viser ham, at det er tid til at sove nu.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Er der plads til en stol ved siden af hans seng på værelset? Det kan nogle gange være en idé, hvis I kan sætte jer med ham på skødet og holde fast i at det er tid til at sove - og ritualet foregår på værelset, så han forbinder sit værelse med stedet, hvor han skal sove - og så sætter jer med ham på skødet, med en putteklud, bamse osv. Læser lidt i en simpel billedbog og finder roen og giver ham nærhed, og derefter putter ham over i sengen, hvor I så stadig læser lidt, måske synger en godnatsang eller lignende og han så falder i søvn. Så du forsøger at finde balancen mellem at give ham nærhed og tryghed, men samtidig også arbejder lidt på, at han godt kan falde i søvn i sin egen seng...

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt idé om, hvad der måske spiller ind hos jer :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Akupunktur

Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.

Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.

Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...

Læs mere i Babylex

Indeklima

Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:

1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.

2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Jeg havde i en periode lidt problemer med at amme og var egentlig ved at smide håndklædet i ringen, men Helen sagde de rigtig ting som gjorde at jeg fortsatte og det er jeg rigtig glad for i dag ...

Camilla Martin


Annonce