Brev:
23 mdr. falde i søvn selv
Hej Helen,
Jeg skrev til dig i slutningen af juli, da Asta, vores datter på nu 23 mdr., skulle lære og sove i hendes egen seng. Vi er flyttet i midlertidig lejebolig, da vi skal til og bygge hus.
Vi skulle bruge skiftet til at få hende ind i egen seng.
Vi er gået 100% ind i kampen og Asta bliver nu puttet i egen seng og sover der hele natten. Møg fedt!! Undskyld sproget, men begejstringen vil næsten ingen ende tage 🤩
Hun vågner stadig op en gang imellem, men far sover primært på samme værelse, så han kan give hende sut eller hjælpe hende videre i søvnen. Hun falder oftest til ro med det samme. Det er et meget stort værelse hun har fået og der står en lille seng over i det ene hjørne og vi kan ligge.
Det er ikke planen at dette er den permanente løsning, men bare til Asta har vænnet sig mere til stedet.
Vores nuværende udfordring er at vi ikke kan få afstand til sengen. Vi startede med stryge-metoden, hvor vi stod inde på værelset og lagde tøj sammen. Asta blev meget ked af det og vi skulle hele tiden hen og lægge hende ned.. Det stod på i 1 uge og vil valgte og sætte en stol ved siden af sengen og ...
... bare sidde og læse et blad. Det blev bedre og Asta var ikke så ked af det. Hun blev før så ked af det/hidsig at hun ikke kunne få luft/snottede og var ved at kaste op.
Vi har nu rykket stolen 1 meter væk fra sengen og er lidt tilbage fra hvor vi startede. Eller jeg er, far putter de fleste gange uden gråd.
Er det bare sådan det er, at når vi øger afstanden, så starter vi forfra igen? Jeg har det rigtig stramt med at hun bliver så ked af det/hidsig. Hun kan ligge i sengen, helt skildøjet fordi hun er så træt og lige pludselig så rejser hun sig op og hopper op og ned i sengen. Beder jeg hende om at lægge sig ned, så kaster hun sig ned og sparker helt vildt med benene og skriger. Her virker hun ikke ked af det, men nærmere træt og frustreret..
Hvordan kan vi øge afstanden til sengen eller er det vejen frem og “hive plastret af” og blive stående ved bordet (2 meter fra sengen) også bare gå frem til tilbage og trøste.
Jeg ønsker jo på ingen måde at Asta skal føle sig fravalgt. Men jeg må indrømme at jeg har svært ved at være i mig selv at det stadig tager 5-6 kvarter med skrig og skrål hver aften... 😔
Hilsener
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire