Svar: 3-årig og sovetider
Kære L.
Tak for dit brev :)
Når børn går fra middagslur til ingen middagslur, så vil der ofte være tale om en overgang, hvor de nogle dage stadig har behov for en lur midt på dagen og andre dage springer den helt over. Og det lyder som om, at jeres datter er i denne overgangsfase lige nu. Faktisk lyder det som om, at hvis hun fik muligheden for at sove til middag i børnehaven, så ville hun sandsynligvis falde i søvn der, men muligheden er der ikke, så derfor holder hun sig igang, men er så naturligt meget træt om eftermiddagen og om aftenen.
Det gennemsnitlige søvnbehov for et barn på 3.5 år er 11.5-12 timers søvn i døgnet. Jeres datter sover godt 10.5 time om natten og sover så en middagslur på 1-1.5 time - hvilket dækker hendes behov, men fordi hun ikke har mulighed for middagslur i hverdagene, så får hun her samlet ikke sit søvnbehov helt dækket her.
Det er dog ikke sådan, at hun så bare vil forlænge sin nattesøvn, for hendes rytme og behov er sandsynligvis den I netop kører i weekenden med et afbræk midt på dagen, og nattesøvnen har derfor den længde, som den har. På sigt vil hendes nattesøvn sandsynligvis blive forlænget, men lige nu er hun som sagt i en overgangsfase og har egentlig behov for sit middaghvil - og de dage hun sover til middag er hendes nattesøvn ikke kortere. Man siger, at søvn avler søvn, og det er netop det man ser hos jer - hun sover lige så lang en nattesøvn, selvom hun sover til middag. Hun sover kortere i hverdagene, fordi hun ikke får middagslur...
Det er imponerende, at hun først kommer ud af sit værelse kl 06, og accepterer at reglen er sådan. Hun vågner stadig kl 05-05.30, men kommer ikke ud, hun følger mors og fars regler - men hun sover ikke længere. Og det tænker jeg, at I ikke kan få hende til på nuværende tidspunkt. Tiden er nødt til ...
... at arbejde for jer her, og så længe hun har brug for sin middagslur i weekenden skal hun have den.
Da hun går meget tidligt i seng - naturligvis fordi hun er super træt efter en lang dag i børnehave uden lur - så er det svært at indføre nogle rutiner, som måske kan gøre, at hun kunne sove lidt længere - f.eks. et godnatmåltid. Hun kan nærmest ikke nå at få lidt ekstra at spise og drikke, før hun skal i seng. Hvis I på en eller anden måde kan presse f.eks. en banan ind, måske lave en bananmilkshake eller lignende, som hun kan drikke, få børstet tænder og blive puttet, så kan det måske sikre, at hun i hvert fald ikke vågner tidlig morgen, fordi hun er sulten/tørstig der.
Der er naturligvis også den mulighed, at I stiller lidt morgenmad frem til hende - lidt knækbrød, frugt eller lignende, og lidt vand, som hun så kan tage, når hun vågner tidlig morgen. Det får hende dog nok ikke til at sove videre, men så har hun trods alt noget at tage sig til... Der er dog den fare ved dette, at hun så vænner sig til at skulle spise kl 05-05.30, og det vil kunne påvirke hendes indre ur, så hun fortsat vågner her, netop fordi hun er sulten - også når middagsluren så springes helt over og hun faktisk ville begynde at kunne sove lidt længere.... Derfor vil jeg i stedet foreslå jer, at hun tilbydes et godnatmålt om aftenen, hvis I kan nå det.
Det er helt korrekt, at hun lige nu ikke vil sove længere om morgenen, fordi I putter hende senere - hun vil stadig vågne til samme tid. Men det I ønsker skal nok blive muligt på sigt. I takt med at hun bliver ældre, begynder helt at kunne undvære sin middagslur, så vil hendes nattesøvn blive en lille smule længere :) Så tiden arbejder for jer, og lige nu kan I desværre nok ikke gøre så meget andet, end I allerede gør :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Fødetaske
En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.
Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder

