Brev:
Bonusdatter negative reaktion på ny lillesøster
Kære Helen
Jeg står i den situation, at jeg er blevet mor til en fantastisk lille pige i slutningen af april. Det er mit første barn med min mand, som har to børn fra et tidligere forhold - en pige på 8 år og en dreng på 7. Min bonussøn er vokset utroligt meget i rollen som storebror og elsker tydeligt sin lillesøster. Min udfordring, som jeg søger hjælp til, er min bonusdatters negative reaktion(er) på tilkomsten af hendes lillesøster.
Lidt forhistorie: Min bonusdatter og jeg fik meget hurtigt et nært forhold til hinanden, da min mand og jeg fandt sammen i sin tid. Hun var ellers en sky pige overfor andre end sin mor, men fandt lynhurtigt tryghed i mig hvilket jo var dejligt for os alle. Hun favoriserede tydeligt mig, når børnene var hos os; ville sidde ved (på) mig, holde mig og ikke sin far i hånden når vi var ude, puttes af mig m.v. Vi var derfor spændte på at se hvordan hun ville håndtere at jeg ikke kunne være helt lige så tilgængelig som før, når vores fælles datter kom til verden, da hun var vant til at “have mig for sig selv” da min bonussøn ikke viste samme interesse for mig.
Allerede i min graviditet reagerede min bonusdatter negativt på den nye situation fordi jeg desværre havde en, for mig, hård graviditet med kvalme døgnet rundt de første seks måneder, træthed og væske i kroppen de sidste tre måneder, som besværliggjorde min og vores dagligdag. Jeg kunne ikke overskue de samme ting som før, og havde brug for at sove/hvile mig/trække mig til alenetid når børnene var her, hvilket gjorde min bonusdatter ked af det. Af naturlige årsager kunne jeg heller ikke holde til at bære rundt på min bonusdatter, have hende siddende på maven/på skødet, hvilket også gjorde hende ked af det.
Da vores fælles datter kom til verden virkede min bonusdatter dog rigtig glad. Hun var hurtig kærlig over for hendes lillesøster, og ville både nusse og holde hende. Min bonusdatter gav udtryk for at “nu kunne alt blive det som plejede”. Men det blev det naturligvis ikke. Hvor jeg før pga. graviditetskavanker var semi-indisponibel for min bonusdatter, var det nu pga. hendes lillesøster der i de første uger 8 uger af sit liv mere eller mindre skreg konstant og ikke kunne finde ro med mindre hun var i mine arme. Og herfra begyndte min bonusdatter at reagere ved både at blive ked af det (græd), var meget misundelig på babyens nye ting (tøj, barnevogn) og med “negative kommentarer/spørgsmål”. Hun begyndte først at sige ting såsom “Ville det ikke være dejligt hvis N. (min datters navn) aldrig var vågen?”, “Hvordan tror du N. reagerer hvis jeg niver/slår hende?” og nu er hun begyndt at spørge “Hvis N. xxx (fx falder fra ...
... sofaen ned på gulvet, falder ned fra taget), ville hun så dø?”. Hun siger det primært til mig når min mand ikke er der, og hun har få gange også sagt noget lignende til min svigermor.
Min mand og jeg er enige om at hans datter bruger en i vores optik voldsom retorik fordi hun ikke ved hvordan hun ellers skal formulere at hun ville ønske at alting var som før. Hun føler sig overset selvom både min mand og jeg prøver at lave hyggelige ting med hende alene når muligt, og endvidere forsøger at inddrage hende i samværet med vores fælles datter (skidt af ble, give tøj på, hjælpe med at putte hende, lege på legetæppet - alt sammen på min bonusdatters initiativ og ikke noget vi har “puttet ned over hovedet på hende”).
Særligt i vores tre ugers ferie sommerferie sammen virkede det som om min bonusdatter blev meget glad(er) for sin lillesøster; hun sad meget med hende og nussede hende, og der var kun en enkelt situation hvor min bonusdatter sagde at hun ønskede at alting var som før. Men da mine bonusbørn kom hjem til deres mor, fyldte det igen meget for hende og de gange min mand besøgte dem derhjemme måtte han ikke tale om vores fælles datter, fordi det gjorde hans datter ked af det.
Hendes formuleringer om at gøre skade på vores fælles datter, og særligt spørgsmålet om hun ville dø hvis der skete xxx gør mig rigtig bange, da det giver mig ængstelige tanker om hvorvidt min bonusdatter kunne finde på at gøre vores fælles datter fortræd. Jeg er 99 % sikker på at hun ikke kunne drømme om at gøre noget, men den sidste procent er nok til at jeg er bange for at lade min bonusdatter sidde med vores datter, lade dem være alene i få minutter hvis jeg fx skal på toilet osv.
Jeg har derfor brug for råd til hvordan vi håndterer det bedst muligt. Det er blevet forsøgt både at sige noget a la “Det ved jeg jo at du ikke kunne finde på (fx at slå N), så det behøver du ikke bekymre dig om” (et svar hvor spørgsmålet fejes lidt af vejen) og “Ja, N ville nok dø eller slå sig meget alvorligt hvis hun faldt ned fra taget” (et svar som besvarer spørgsmålet ret konkret). Vi har overvejet at lade min mand tage en snak med hende alene, om jeg skulle gøre det alene, om vi skulle gøre det sammen. Samtidigt er vi bange for at give det for meget opmærksomhed og “liv”.
Jeg vil meget gerne anerkende at min bonusdatter har det svært med den nye situation vi står i. Det er krævende for os alle at skulle omstille os til en ny hverdag, hvilket det sikkert er for mange familier. Jeg har bare meget vanskeligt ved at rumme de bange tanker hendes måde at formulere sig på giver mig. Hvad gør vi?
På forhånd tak for hjælpen.
Venlig hilsen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...