Brev:
3-årigt blebarn

Hej Helen.
Vores datter på lidt over 3 år og 4 måneder bruger stadig ble og vil ikke sidde på hverken potte eller toilet overhovedet!
Hun ved godt, hvad man bruger toilet og potter til (både fra bøger, os + børn i børnehaven), men viser ingen interesse for selv at prøve. Hun kan begynde at græde, hvis man stille og roligt foreslår toilet/potte. Vi har aldrig presset hende til potte/toilettræning, så det er ikke fordi (hvad vi ved af), at hun som sådan har dårlige oplevelser med nogen af delene. Vi har egentlig mest bare afventet og håbet, hun på et tidspunkt, selv ville synes det var spændende. Jeg kan også godt komme i tvivl om, om hun overhovedet mærker, hun skal tisse og lave stort?
Indimellem får hun bleen af og underbukser på (fordi hun gerne vil) både herhjemme og i børnehaven, men resultatet er altid tis og afføring i bukserne (og på gulv osv.). Det våde tøj og tis på gulvet, lader dog ikke til umiddelbart at genere hende, hun leger bare videre og hun gider som regel heller ikke have tørt ...
... tøj på efterfølgende. Kun en enkelt gang, forleden ved sengetid, lod hun til at være lidt trist over at have tisset på gulvet ovre i børnehaven. (Det er i øvrigt børnehavens forslag, at hun prøver at gå uden ble derovre).
Hvordan hjælper vi hende bedst til at blive renlig? - og overhovedet at ville prøve toilet/potte? Skal vi bare vente på, at lysten til det kommer af sig selv? Kan du evt. anbefale en potte (eller andet), som fungerer til en 3-årig/større barn?
Hun er på (alle?) andre områder rigtigt fint med udviklingsmæssigt, sproglig osv. og er generelt en rigtigt glad (men også lidt følsom og lidt tryghedssøgende) pige. Hun kan godt være usikker ved nye ting (og hun tror tit ikke, hun kan ting) og vil ofte gerne have tingene "som de plejer". Hun er i øvrigt heller ikke et barn, man kan "lokke" til ting, hverken med 'hygge' (boglæsning, tegnefilm ell lign), spiselige ting eller 'gaver' (som jeg ellers tit ser folk foreslå).
Håber du har nogle råd. Ser frem til dit svar.
På forhånd tak :-)
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.