Svar: Siger pludselig ikke til mere
Kære Mor
Tak for dit brev :)
Det kan sagtens tænkes, at jeres dreng har lidt svært ved at overskue renlighed samtidig med skift fra dagpleje til børnehave og så ændrede og nye regler på grund af corona-situationen i Danmark.. De fleste steder er børn jo udenfor det meste af dagen, og det betyder naturligt, at der kan være længere til toilettet, eller at han måske ikke huskes på toiletbesøgene, som hvis han var indendøre...
Som jeg læser jeres brev, så har jeres dreng stadig ble på og han tisser og laver i sin ble, men tidligere bad han om en ren ble, når han havde lavet afføring og nu går han bare rundt med afføring i bleen...
Har I på fornemmelsen at han er fysiologisk parat til renlighed? Kan han holde sig tør i mindst 3 timer og kan han mærke vandladnings- og afføringtrang? Hvis han virker parat til at træne renlighed, så vil det være en god idé, at I indfører faste toilettider.
De faste toilettider kan i starten ligge morgen, når han står op, og om aftenen, før han skal i seng - f.eks. i forbindelse med, at han skal i bad og alligevel har tøjet af og skal have nattøj på. Derefter øges intervallet, så han også skal på toilettet i forbindelse med måltider, før I kører nogen steder osv.... Så han hjælpes ind på toilettet og får muligheden for både at tisse og have afføring - før det kommer i bleen. På sigt bør toilettiderne ligge ca. hver 3 time, så han har chancen for at holde sig imellem.
Når han sidder på toilettet for at tisse, så må I meget gerne bede ham "prutte" eller lignende, så han presser lidt, og chancen for at der også kommer afføring derfor er større.
I og børnehavens personale skal være opmærksomme på, at han er for lille til at forstå en kollektiv besked, så selvom de f.eks. siger "Nu skal I gå ind på toilettet", så er det ikke sikkert at han hører det eller formår at følge det. Det er derfor vigtigt, ...
... at man lige tager ham i hånden og følger ham ind "kom du skal lige ind og tisse", og hvis han siger, at han hellere vil lege eller lignende, så anerkender dette "du må gerne lege, du skal blot lige tisse først" eller hvad man nu kan sige. Så han direkte hjælpes til, at det skal lykkes igen. Og igen opfordre ham til at presse og komme af med nummer to, når han så sidder på toilettet for at tisse.
Hvis han "glemmer" toilettet, fordi han så må gå ud af en leg, og det er svært at komme tilbage og være med i legen igen, så ligger der naturligt en pædagogisk opgave i at hjælpe ham tilbage i legen, når han har været på toilettet. Børn i børnehaven skal naturligt lære, at man godt må gå til og fra, når man f.eks. skal på toilettet.
Prøv også at holde øje med hans afføringsmønster, om det især er omkring et fast tidspunkt, at han ofte har afføring på, og så hjælp ham på toilettet der. Måske klager han også over, at det gør ondt i maven eller begynder måske at "hoppe rundt", som om, at noget generer ham - så få fat i ham og hjælp ham ud på toilettet, så succesraten er så stor som muligt :) Det er godt, hvis han kan begynde at lave på toilettet og ikke i bleen, og derfor vil faste toilettider og tæt observation af ham være rigtig godt :)
I kan ikke regne med, at han selv siger til.. hvis I mener, at han er klar, så er det vigtigt, at I holder øje med tiden, tager ham i hånden og følger ham ud på toilettet. Og I skal rose ham, også selvom der ikke kommer noget, så roses han for at forsøge. Hvis bleen er våd, så roses han også, det var super godt, at han havde den på og I prøver om I kan nå det lidt før næste gang. Er bleen tør, så er det super, så kan I bruge den samme ble igen. Det skal være en succesoplevelse uanset hvordan udfaldet er... :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke med det projekt :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

