Brev:
Overstimulering
Kære Helen.
Ja, så er jeg her igen :o) og ønsker meget gerne dine inputs.
Ift sidste brev er min søn nu blevet 14 uger. Og du har fuldstændig ret i dine beskrivelser fra sidste brev med at hans tryghedsbehov formentlig skyldes den (lidt for) tidlige fødsel og dermed også umodenhed. Har haft snakket det igennem med min egen sundhedsplejerske også, som mener, han er meget sensitiv. Vi har derfor også haft en ergoterapeut ude for at tjekke, der ikke umiddelbart er noget galt ifm hans brækrefleks, at han ikke vil ligge selv, ikke vil være i barnevogn, vikle m.v., hun fandt ikke umiddelbart noget galt. Vi skal også forbi Kranio-sakral-terapi - lige for at udelukke, der ikke er andre årsager til problematikken.
Grundet udmeldingen med, at han er meget sensitiv er, at han reagerer meget voldsomt ift at komme nye steder, se andre mennesker end far og jeg osv. Ergoterapeuten var ret enig, da han var enormt ked af det, efter hun skulle trykke lidt på ham.
Det er enormt svært at se ham sådan, fordi han er så mild og nem, når det bare er ham og jeg.
Vi har brugt meget tid i sengen og herhjemme ham og jeg, i vores egen lille boble og jeg tror såmænd snildt vi kan komme i ...
... guiennes rekordbog for mest hud-til-hud kontakt ;)
Men da jeg har været meget syg af kronisk sygdom, har vi været meget hjemme (iht jeg er i risikogruppe ifm corona) og ikke fået mange besøg heller.
Alle hans behov som nærhed, kærlighed, omsorg, mad, kontakt har dermed kunne opfyldes med 100% fokus på ham og hans præmisser.
Nogle dage har vi kunne trille en lille tur rundt, hvis han har ville være med, og få gange har vi været hos bedsteforældre eller haft et lille kort besøg af dem.. Desuden har han været med mig under mine indlæggelser på sygehuset. Men vi skærmer ham meget, og lader ham helst være hos os, da han har rigeligt i at forholde sig til andet miljø.
Men så fik jeg en kommentar om, at "det er da klart han er blevet så sensitiv, når han ikke får oplevet noget" og den kommentar har ramt mig, meget hårdt..
Jeg tænker selv, at en baby på 3 mdr ikke har behov for at 'opleve' så meget andet end god kontakt med sine forældre, lege derhjemme, gå en lille tur osv.. Men er det mig, som er galt på den? Kan det være 'vores egen skyld', at han har det sådan nu? Og hvornår har de brug for at komme ud at opleve noget mere i så fald?
Det blev lidt langt..
De bedste hilsner
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Mælkedranker
Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.
De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...
Fødetaske
En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.
Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder