Brev:
Overstimulering
Kære Helen.
Ja, så er jeg her igen :o) og ønsker meget gerne dine inputs.
Ift sidste brev er min søn nu blevet 14 uger. Og du har fuldstændig ret i dine beskrivelser fra sidste brev med at hans tryghedsbehov formentlig skyldes den (lidt for) tidlige fødsel og dermed også umodenhed. Har haft snakket det igennem med min egen sundhedsplejerske også, som mener, han er meget sensitiv. Vi har derfor også haft en ergoterapeut ude for at tjekke, der ikke umiddelbart er noget galt ifm hans brækrefleks, at han ikke vil ligge selv, ikke vil være i barnevogn, vikle m.v., hun fandt ikke umiddelbart noget galt. Vi skal også forbi Kranio-sakral-terapi - lige for at udelukke, der ikke er andre årsager til problematikken.
Grundet udmeldingen med, at han er meget sensitiv er, at han reagerer meget voldsomt ift at komme nye steder, se andre mennesker end far og jeg osv. Ergoterapeuten var ret enig, da han var enormt ked af det, efter hun skulle trykke lidt på ham.
Det er enormt svært at se ham sådan, fordi han er så mild og nem, når det bare er ham og jeg.
Vi har brugt meget tid i sengen og herhjemme ham og jeg, i vores egen lille boble og jeg tror såmænd snildt vi kan komme i ...
... guiennes rekordbog for mest hud-til-hud kontakt ;)
Men da jeg har været meget syg af kronisk sygdom, har vi været meget hjemme (iht jeg er i risikogruppe ifm corona) og ikke fået mange besøg heller.
Alle hans behov som nærhed, kærlighed, omsorg, mad, kontakt har dermed kunne opfyldes med 100% fokus på ham og hans præmisser.
Nogle dage har vi kunne trille en lille tur rundt, hvis han har ville være med, og få gange har vi været hos bedsteforældre eller haft et lille kort besøg af dem.. Desuden har han været med mig under mine indlæggelser på sygehuset. Men vi skærmer ham meget, og lader ham helst være hos os, da han har rigeligt i at forholde sig til andet miljø.
Men så fik jeg en kommentar om, at "det er da klart han er blevet så sensitiv, når han ikke får oplevet noget" og den kommentar har ramt mig, meget hårdt..
Jeg tænker selv, at en baby på 3 mdr ikke har behov for at 'opleve' så meget andet end god kontakt med sine forældre, lege derhjemme, gå en lille tur osv.. Men er det mig, som er galt på den? Kan det være 'vores egen skyld', at han har det sådan nu? Og hvornår har de brug for at komme ud at opleve noget mere i så fald?
Det blev lidt langt..
De bedste hilsner
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.