Brev:
Overstimulering
Kære Helen.
Ja, så er jeg her igen :o) og ønsker meget gerne dine inputs.
Ift sidste brev er min søn nu blevet 14 uger. Og du har fuldstændig ret i dine beskrivelser fra sidste brev med at hans tryghedsbehov formentlig skyldes den (lidt for) tidlige fødsel og dermed også umodenhed. Har haft snakket det igennem med min egen sundhedsplejerske også, som mener, han er meget sensitiv. Vi har derfor også haft en ergoterapeut ude for at tjekke, der ikke umiddelbart er noget galt ifm hans brækrefleks, at han ikke vil ligge selv, ikke vil være i barnevogn, vikle m.v., hun fandt ikke umiddelbart noget galt. Vi skal også forbi Kranio-sakral-terapi - lige for at udelukke, der ikke er andre årsager til problematikken.
Grundet udmeldingen med, at han er meget sensitiv er, at han reagerer meget voldsomt ift at komme nye steder, se andre mennesker end far og jeg osv. Ergoterapeuten var ret enig, da han var enormt ked af det, efter hun skulle trykke lidt på ham.
Det er enormt svært at se ham sådan, fordi han er så mild og nem, når det bare er ham og jeg.
Vi har brugt meget tid i sengen og herhjemme ham og jeg, i vores egen lille boble og jeg tror såmænd snildt vi kan komme i ...
... guiennes rekordbog for mest hud-til-hud kontakt ;)
Men da jeg har været meget syg af kronisk sygdom, har vi været meget hjemme (iht jeg er i risikogruppe ifm corona) og ikke fået mange besøg heller.
Alle hans behov som nærhed, kærlighed, omsorg, mad, kontakt har dermed kunne opfyldes med 100% fokus på ham og hans præmisser.
Nogle dage har vi kunne trille en lille tur rundt, hvis han har ville være med, og få gange har vi været hos bedsteforældre eller haft et lille kort besøg af dem.. Desuden har han været med mig under mine indlæggelser på sygehuset. Men vi skærmer ham meget, og lader ham helst være hos os, da han har rigeligt i at forholde sig til andet miljø.
Men så fik jeg en kommentar om, at "det er da klart han er blevet så sensitiv, når han ikke får oplevet noget" og den kommentar har ramt mig, meget hårdt..
Jeg tænker selv, at en baby på 3 mdr ikke har behov for at 'opleve' så meget andet end god kontakt med sine forældre, lege derhjemme, gå en lille tur osv.. Men er det mig, som er galt på den? Kan det være 'vores egen skyld', at han har det sådan nu? Og hvornår har de brug for at komme ud at opleve noget mere i så fald?
Det blev lidt langt..
De bedste hilsner
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Moderkage
Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.
Når moderkagen...
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.