Annonce

Annonce

Svar: Dreng på 16 mdr. skal vugges flere gange om natten


1. september 2020

Kategori:
Alder:
16 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med jer

Tak for jeres brev og velkommen til :) Og tak for den meget fine beskrivelse af jeres dreng og de søvnrutiner og vaner I har haft igennem hans knap 1.5 årige liv :)

Der er ingen tvivl om, at jeres dreng forbinder det at sove med bevægelse - han er blevet vugget, trillet, hoppet med, haft slyngevugge med motor osv. Og det at skulle sove har for ham altid været forbundet med bevægelse.. og det savner han naturligt.

Der er heller ingen tvivl om, at jeres dreng har behov for meget tryghed og nærhed. Han har været vant til at være meget i jeres favn og han søger stadig jeres favn - både når han skal falde i søvn men især også om natten. Det er helt okay, det gør ikke spor, børn er forskellige. Og han lyder til at have rigtig meget brug for at se jer og fornemme jer. Hvis I forsøger at putte ham og går ud at lokalet eller sætter jer på en stol lidt fra ham, så bliver han fuldstændig panisk. I skal være der, helt tæt på.

Jeg tænker dog, at det er for meget for ham både at skulle sove i egen seng uden bevægelse og også at skulle sove uden jeres nærhed. Og jeg vil derfor anbefale, at I lader ham sove sammen med jer eller en af jer.

Det er rigtig fint at I putter ham i egen seng om aftenen, så han forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove. I fortæller, at det ofte tager mellem 15-30 minutter, og det er okay, selvom det kan føles som meget længe. Så længe han falder trygt i søvn og ikke er ked af det, og registrerer, at han ligger i sin seng, så er det fint. Jeg kan dog ikke helt tyde, om I stadig sidder og hopper med ham på en yogabold før han skal sove - hvis I gør det, så bør I stoppe med dette.

Jeg tænker, at det vil være rigtig godt, at I fjerne bevægelse og afhængighed af bevægelse før I fjerner jer selv. Det vil være godt, at han lærer at sove liggende og uden at skulle vugges, men at han stadig kan mærke jer tæt på. Hvis han som sagt kan puttes i sin seng om aftenen, uden bevægelse, så er det fint, så hold faste dette, hvis I hopper med ham, så drop hopperiet og læg jer i stedet med ham.

I kan vælge at have en madras på gulvet i hans værelse, hvor I lægger jer sammen med ham, giver ham den nærhed og tætte kontakt, som han har behov for, for at kunne falde i søvn.På den måde lærer han fortsat at skulle sove på sit værelset, men uden at skulle vugges, hoppes med, bevæges. Han lærer at sove liggende.

Derfra kan skridtet så være, at I sætter jer op, stadig med ham liggende ved siden af jer. I ...


Annonce

... sidder måske og læser i en bog, viser ham billeder, bladrer, læser videre, viser billeder og inddrager ham på den måde lidt i højtlæsningen, og han lærer at falde i søvn liggende med jer siddende ved siden af, men kan stadig mærke jer.

Og næste skridt kan så være, at han puttes i sin tremmseng, og I sidder igen ved siden af, læser, viser billeder osv. Præcis som I plejer at gøre, men den fysiske afstand mellem jer er nu lidt større. Alt er dog i øvrigt som det plejer at være.

Hvis han kan puttes i egen seng og så vågner om natten og skal hjælpes til ro, så kan I her enten lægge jer med ham på en madras på gulvet i hans værelse, så I holder fast i at han fortsat sover på sit værelse, men igen lærer ham at sove videre liggende og at I ikke skal rende rundt, hoppe, gås med i klapvogn og lignende om natten...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

I kan også lade ham komme ind til jer, så i stedet for at hoppe rundt med ham om natten, så tager I ham ind i dobbeltsengen og giver ham den nærhed, som han har behov for, for at kunne sove videre stille og roligt.. Og når pladsen så bliver lidt for trang, når han fylder lidt for meget, så bærer I ham sovende ind i egen seng igen. Det at han puttes i egen seng om aftenen og oplever at vågne i egen seng om morgenen kan på sigt hjælpe jer til at få ham videre i søvnen i egen seng om natten. Så han på den måde gradvist lærer at sove hele natten der.

Og så er der hans angst og skrig opvågninger om natten.. Det lyder faktisk som om, at han kan have natteskræk/nightterror... Det kan godt opstå nu, selvom han ikke er så gammel, og I skal her være opmærksomme på, at det opstår i søvne. Så han er ikke vågen, når det sker og derfor skal I som udgangspunkt ikke aktivere for meget men i stedet hjælpe ham videre i søvnen. Hvis I tager ham op, så risikerer I at få ham vækket og det vil ofte gøre, at der kan gå lang tid - mellem 45 minutter til halvanden time - før han så kan falde i søvn igen, og disse lange vågenperioder om natten, har ingen af jer brug for. Også her kan det være en idé, at I tager ham over og lader ham sove videre sammen med jer, så han mærker jer og måske kan hjælpes til fysisk ro ved lidt håndspålæggelse, men så han ikke skal i klapvogn og lignende om natten. Børn med natteskræk vil ofte afvise deres forældres kærtegn, skubbe jer væk, når I forsøger at trøste, netop fordi de sover - og som udgangspunkt skal I derfor gøre så lidt som muligt.

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Amning

Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.

Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...

Læs mere i Babylex

Regnslag

Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.

Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.

Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.

Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en god brevkasse. Den har i mange sammenhænge givet mig brugbare svar på de spørgsmål, der dukker op for en førstegangsmor.

De bedste hilsener
Den forvirrede førstegangsmor


Annonce