Svar: Lur timing nu fuldstændigt ændret
Hej med dig
Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)
Det er rigtig dejligt, at din datter sover så lang en nattesøvn, det tænker jeg, at du nyder godt af, så nyd det... Det vil sandsynligvis ændre sig lidt i tiden frem, så er du forberedt:)
Den lange nattesøvn betyder, at din datter naturligt vil sove meget korte lure i løbet af dagen. Både fordi hun faktisk springer et par af sine mælkemåltider over om natten, og derfor er nødt til at være mere vågen for at kunne spise tilstrækkeligt om dagen, men også fordi det trods alt er begrænset, hvor meget hun kan sove :)
Du skal regne med, at hun har brug for ca. 15 timers søvn i døgnet. De fleste børn i din datters alder vil trives rigtig godt, hvis dette er fordelt sådan, at de sover ca. 5 timer om dagen fordelt på 3 lure, og så sover ca. 10 timer om natten. Din datter sover ofte fra kl 18 til 06, altså 12 timers nattesøvn, nogle gange måske endda lidt mere, og det betyder, at hun naturligt ikke kan sove mere end højst 3 timer om dagen. Hun sover stadig 3 lure dagligt, men hver lur varer naturligt ikke mere end mellem 30-90 minutter. Hun kan simpelthen ikke sove mere end det, da hun sover så meget om natten.
Spørgsmålet er derfor, om det er noget, du ønsker at ændre på? Det lyder som om, at lillepigen lige nu trives med sin rytme og har det godt på denne måde. Du har naturligt hænderne fulde i løbet af dagen, til gengæld har du ro hele aftenen og om natten... Man skal som udgangspunkt ikke ændre på noget som fungerer, og samtidig tænker jeg, at der hos jer vil ske en naturlig ændring i takt med at hun bliver ældre, sandsynligvis i løbet af den næste månedstid...
Din datter vil naturligt stille og roligt begynde at få længere vågne perioder, og hun vil være mere og mere aktiv i sine vågne perioder om dagen. Hun skal bruge sig selv mere og mere både motorisk og mentalt, og det vil påvirke hendes rytme. Samtidig skal hun også stille og roligt igang med lidt skemad og tidspunktet for skemad, tidspunktet for flaske og aktivitet vil alt sammen påvirke rytmen på sigt. Jeg er derfor ...
... lidt stemt for, at du ser det an i 2-3 uger, og ser om ikke der begynder at ske lidt ændringer af sig selv, for det formoder jeg vil ske.
Du må stadig gerne arbejde på at putte hende fra din favn og ned i egen seng, før hun sover helt. Du må meget gerne skifte hende og gøre hende klar til søvn, putte hende i hendes swaddle og så enten sætte dig med hende og give hende flasken i din favn og derefter lægge hende fra dig, eller putte hende i seng og give hende flaske imens hun ligger der. Så hun på den måde falder i søvn, hvor du putter hende og ikke oplever et skift fra din favn og ned i egen seng. Jf. tidligere svar :)
Du må altså meget gerne hjælpe hende til at sove lidt på afstand af dig om dagen, så den fysiske kontakt mellem jer øges lidt, og her er hendes swaddle rigtig god, fordi det stadig giver hende følelsen af at være holdt. Og i takt med at hendes rytme så ændrer sig, hun begynder med skemad, begynder at kunne være vågen i lidt længere tid imellem sine lure, så vil tidspunkterne for søvn naturligt også ændre sig - både om dagen og om aftenen.
Det, at det er svært for dig at få hende til at sove om dagen, kan faktisk godt hænge sammen med, at hun begynder at have behov for længere aktive perioder imellem sine lure, så hun så småt skal puttes lidt senere, end du forsøger lige nu... Prøv derfor om du kan aktivere hende, stimulere hende rigtig godt både motorisk og mentalt, før du så giver hende flaske og putter hende. Så hendes morgenlur gradvist bliver til en formiddagslur og middags- og eftermiddagsluren naturligt også kommer til at ligge lidt senere, og det samme med puttetidspunktet om aftenen.
Og læg så mærke til hendes signaler og parathed i forhold til skemad, og hvornår det vil passe at starte med dette. Start til frokost og ikke om aftenen og start med små smagsprøver i begyndelsen :) Og så tager vi den derfra, du skriver bare igen, jeg tænker som sagt, at det vil ændre sig lidt hos jer i løbet af den næste månedstid...:)
Håber du kan bruge dette lidt videre, at det både giver lidt forklaring og også lidt ro :)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Lus hos børn
Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:
1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.
2. Så kommer du en god portion balsam...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

