Brev:
Stadig håbløs søvn

Kære Helen.
Jeg skriver igen vedrørende vores yngste pige på nu 10 måneder og hendes søvn. Hun er en dejlig pige og hun er lige begyndt at kravle, men hendes søvn fungerer bare ikke.
Da storesøster heller ikke sov godt det første år (det var dog slet ikke så slemt som med lillesøster), var vi fra starten af meget opmærksomme på ikke at give hende dårlige vaner. Vi måtte dog hurtigt droppe denne ambition og bare gøre hvad der virkede for hun fik lidt søvn. Vi valgte at slappe af omkring det og tænke at det nok blev bedre med tiden. Det er gået op og ned i perioder, men det sidste stykke tid ned af bakke. Det gælder både nattesøvn og lure om dagen.
I forhold til natten har hun før haft perioder hvor hun vågede rigtig mange gange og skulle til brystet for at komme videre i sin søvn, men det det er blevet bedre efter nogle dage til en uge. Nu har hun i tre uger vågnet konstant om natten - vi taler nok nærmest 20 gange. Det ser ikke ud til det vender og jeg er efterhånden meget udmattet af manglende nattesøvn. Får hun ikke brystet når hun vågner lidt op, så bliver hun ked af det og vågner helt op og så får ingen mere søvn.
Hun falder i søvn om aftenen ved brystet, hvilket vi ved ikke er optimalt og noget der skal arbejdes væk. Vi ved også godt at det sikkert er derfor hun vil have brystet når hun vågner om natten, da det er sådan hun faldt i søvn. Problemet er bare at vi ikke kan putte hende på andre måder. Hun tager ikke sut, vil ikke have en nusseklud (den kaster hun væk), sang virker ikke og beroligende hænder, kærtegn eller blive holdt om virker heller ikke. Jeg har prøvet at flytte hende fra brystet lige før hun sover, men hun vågner op og hidser sig op.
Der er ingen tvivl om at hun prøver at bekæmpe søvn, hvilket også er meget tydeligt til hendes lure, hvor hun nærmest skal snydes til at sove.
Om formiddagen sover hun lur i barnevognen, her skal der der trilles på brosten, synges og nogle gange også afledes med ansigtsudtryk eller fagter for at hun ikke hidser sig op. Hun sover stadig kun 30 minutter. Man kan nogle gange forlænge luren ved at gå konstant med vognen, men det er blevet sværere på det seneste og ofte ikke mere end til 50 minutter (og så skal man være heldig). Derfor giver jeg normalt op på forhånd og lader hende vågne efter 30 min.
Om eftermiddagen er hun sværere at putte og jeg har storesøster på knap 3 hjemme, så jeg kan ikke gå op og ned ad vejen og putte. Jeg kunne godt putte i barnevognen hvis hun nemt kunne falde i søvn i haven, men det kan hun desværre ikke. Derfor bliver det i slyngevuggen i stuen, så jeg kan holde øje med den store imens. Hun er ved at ...
... være for stor til slyngevuggen, så jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre. I slyngevuggen skal der ligesom i barnevognen gynges godt igennem, synges og laves håndbevægelser/ansigtsudtryk som afledning. Her sover hun også kun 30 minutter.
Om et par måneder skal hun i vuggestue og der er ikke normering til at en pædagog kan bruge en halv time på at putte hende. Jeg frygter hun kommer til at skrige sig i søvn og får helt ondt i maven. Jeg vil min pige det bedste, hvordan hjælper jeg hende videre med søvnen?
Det skal lige tilføjes at hun generelt trives, hun smiler, griner, vokser og udvikler sig normalt. Hun er afsluttet hos sundhedsplejersken. Vi har fået undersøgt ørene hos en ørelæge, været til vores almindelige læge, vores hos fysioterapeut og Osteopat (alle tingene dog for noget tid siden). Hun er lige begyndt at kravle og er ved at få flere tænder, hvilket måske er med til at påvirke søvnen negativt, men det kan ikke være eneste årsag, da det altid har været dårligt, bare ekstra dårligt om natten de sidste ca 3 uger.
Vores rytme ser i øvrigt nogenlunde sådan her ud:
Hun vågner omkring kl 7 (men fra 5-7 er hun meget urolig og ligger meget på mig, så jeg kan ikke sove)
Hun bliver tilbudt morgenmad, men hun er ikke sulten da hun har ammet meget om natten.
Ca. 9.30 formiddagsmad
Ca. 10 lur
Ca 11.30 frokost
Ca 14 amning og eftermiddagslur
Ca 16 eftermiddagsmad
Ca 17.30 aftensmad
Ca 19 vi er lige begyndt på lidt natmad her, hvilket desværre ikke har nogen effekt
Ca 19.30 putning
Det skal lige tilføjes at hun ikke vil mades, men kun spise selv. Derfor er grød osv. svært. Hun er god til at spise og smage på ting, men hun får måske ikke så store mængder ned. Det ville selvfølgelig være optimalt med grød og lign. der mætter godt.
Hendes kost består meget af grøntsager, frugt, kød, fisk, æg, pasta, bondebrød med pålæg osv. men det er hende der styrer hvor meget der kommer ind. Jeg prøver også med grød og lader hende selv tage skeen i munden, men det bliver sjældent til mere end et par skefulde. Jeg prøver også at lave klatkager af grød osv.
Hun er ikke kræsen og kan fint pincetgreb, men store mættende måltider får hun måske ikke. Det er i hvert tilfælde svært at vurdere mængden der kommer i maven.
Gode råd modtages med kyshånd! Vi vil så gerne hjælpe vores lille pige videre med søvnen, men synes allerede vi har prøvet alt for at det bliver bedre. Nu har jeg lige et par måneder til at få “kørt hende i stilling” til vuggestue og det begynder at bekymre mig. Samtidig har jeg virkelig brug for noget søvn snart.
Mange tak for din hjælp!
Hilsen
En træt mor til en skøn lille pige
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor